29. september 2025

Fokusbolig hos Estate Nyborg: Stort, moderne fritidshus i Frørup

I naturskønne og fredelige omgivelser tæt på Storebælt og skov ligger dette nyopførte fritidshus fra 2024.

Fokusbolig hos Estate Nyborg: Stort, moderne fritidshus i Frørup
Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Estate Nyborg

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Fritidshuset i Frørup ligger fredeligt placeret for enden af en stille vej, og er omgivet af natur, tæt på skov og kun en kort gåtur fra strand og badebro. Huset er ideelt for dem, der søger ro, naturoplevelser og komfort i moderne rammer.
Moderne komfort tæt på naturen
Stueetagen byder på et lyst og åbent køkken-alrum med hvide elementer, træbordplade og en flytbar køkkenø. Her er der plads til både spisebord og sofahjørne, og der er direkte udgang til terrasser mod syd og vest. Et soveværelse, et stilrent badeværelse med badekar og bruseniche samt et praktisk bryggers med egen indgang fuldender etagen. På førstesalen findes en ekstra stue med udsigt til Storebæltsbroen og adgang til en østvendt tagterrasse med havkig perfekt til morgenkaffen. Derudover er der to værelser, oplagte til børn eller gæster. Huset på Hegnet 11 er et oplagt valg for dem, der ønsker et fristed med både komfort og nærhed til naturen.
Boligfakta: 
  • Boligareal: 130 m²
  • Stue/Værelser: 2/3
  • Plan: 2 plan
  • Bygget/Ombygget: 2024
  • Grundstørrelse: 764 m²
Pris: 2.845.000 kr. Læs mere om boligen på Estate Flemming Thomsens hjemmeside, og bestil en fremvisning allerede i dag.

Galleri

Event Information