30. september 2025

|

Pressemeddelelse

Kerteminde i top 3 i Syddanmark – flere pensionsmillionærer end nogensinde

Antallet af pensionsmillionærer i Danmark har rundet 1,39 millioner i 2024 – en markant stigning fra blot 675.000 i 2014. Det viser nye tal fra en landsdækkende opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Kerteminde i top 3 i Syddanmark – flere pensionsmillionærer end nogensinde
Af: Forsikring & Pension | Foto: Forsikring & Pension

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Kerteminde Kommune er den 3. kommune i Region Syddanmark, hvor andelen af pensionsmillionærer er størst. Her er det 6.108 personer - hele 38,9% af de 25-66-årige - der kan kalde sig pensionsmillionærer.
Mænd udgør stadig flertallet
På landsplan viser kønsfordelingen, at mænd fortsat udgør flertallet af pensionsmillionærer, men kvinderne haler ind. I alt er der registreret 1.390.199 pensionsmillionærer – heraf 766.046 mænd og 624.153 kvinder. Kønsfordelingen i Kerteminde Kommune ligger på 3.523 mænd og 2.585 kvinder.
Vi ser hvert år, at flere og flere almindelige danskere bliver pensionsmillionærer og altså har sparet mindst en million kroner op i pensionen. Det skyldes blandt andet fornuftige indbetalinger og de gode afkast på pensionsopsparingerne. I dag har størstedelen af danskerne gode pensionsordninger som en del af deres lønpakke via overenskomstaftaler eller firmaaftaler. Det sikrer en fornuftig økonomisk dækning som pensionist, siger pensionschef Lotte Katrine Ravn
Udviklingen vidner om en stigende opsparing og større fokus på pensionsformue blandt danskerne.
Top 3 i Region Syddanmark:
Fanø – 42,1% Middelfart – 40,4% Kerteminde – 38,9%
Event Information