15. maj 2026

|

Pressemeddelelse

Marie er kåret som Kertemindes dejligste mor

I dagene op til Mors dag har mange været forbi Imerco i Kerteminde for at nominere deres fantastiske mødre. Blandt de mange rørende historier var personalet dog ikke i tvivl om, at det var Marie Uth Pilebo, der fortjente den flotte titel som ”Kertemindes dejligste mor”.

Marie er kåret som Kertemindes dejligste mor
Af: Imerco | Foto: PR Imerco

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
I dagene op til Mors dag summede Imerco på Langgade af liv og kærlighedserklæringer, da byens borgere strømmede til for at nominere deres mødre til titlen som ”Kertemindes dejligste mor”. Blandt de mange rørende fortællinger skilte én sig dog særligt ud – og det blev derfor den kærlige Marie Uth Pilebo, som løb med titlen. Det var Maries søn, Elias Uth Pilebo, der indsendte den vindende nominering og satte ord på en mor, der hver eneste dag går langt for sin familie. For Elias var det helt naturligt at deltage i konkurrencen, da han stødte på muligheden. I sin nominering beskriver han en mor, der altid er der – både i de små og store øjeblikke og som aldrig går på kompromis med omsorgen for sin familie.
Jeg indstillede min mor, fordi hun gør så meget for os alle sammen, og fordi hun måske ikke altid får at vide, hvor meget hun egentlig betyder. Jeg ville gerne give hende lidt igen og vise hende, hvor meget hun er værdsat, fortæller Elias.
Der er særligt én ting, der ifølge sønnen gør hans mor helt speciel. Da Elias fik konstateret glutenallergi, gjorde hun nemlig alt for at få hverdagen til at fungere bedst muligt.
Hun har virkelig været god til at tilpasse sig og gøre sig umage i hverdagen, så jeg stadig kan spise det samme som resten af familien, selvom det kan være besværligt. Hun giver aldrig op, og hun vil altid det bedste for mig og resten af familien, fortæller han.
For Elias handler det dog ikke kun om omsorgen i hverdagen, men også om den tryghed og glæde, hans mor skaber omkring sig.
Det bedste ved min mor er, at hun altid er der – både i de seriøse øjeblikke, og også når vi bare griner og har det sjovt sammen, afslutter Elias.
Udover titlen som ”Kertemindes dejligste mor” modtog Marie også en Mor-kop fra Royal Copenhagen.

Galleri

Event Information