29. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk

Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.

Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk
Af: Tønder Kommune | Foto: Tønder Kommune/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Der skal igen være liv på den tidligere skolegrund midt i Skærbæk. Her er planen at skabe et nyt boligområde med forskellige boligtyper, grønne områder og plads til, at mennesker kan mødes i hverdagen.

Ejendommen har været i offentligt udbud med krav om et projekt, og efter endt udbud har Tønder Kommunes Økonomiudvalg besluttet at acceptere tilbuddet fra Marskbyen ApS (under stiftelse). Projektet omfatter 49 almene boliger, ni private rækkehuse og fem parcelhusgrunde.

Borgmester Jørgen Popp Petersen glæder sig over, at der nu er taget et vigtigt skridt mod at give den tidligere skolegrund en ny rolle i byen.

Det er rigtig godt, at vi nu kan komme videre med planerne for den gamle skole. Det er en central placering i Skærbæk, og jeg synes, det er oplagt at bruge området til et flot og attraktivt boligkvarter, der passer ind i byen. Vi oplever en efterspørgsel efter gode boliger i Skærbæk, og med både almene boliger, rækkehuse og parcelhusgrunde bliver der mulighed for at skabe et område for forskellige mennesker og forskellige behov og dermed gøre byen endnu mere attraktiv siger Jørgen Popp Petersen

Bag Marskbyen ApS står entreprenør Mads Vejrup, Skærbæk og tømrermester Holger Lassen, Skærbæk.

Mads Vejrup siger, at de er glade for, at de er blevet valgt som projektudviklere og på den måde kan være med til at udvikle Skærbæk by.

Vi har tidligere haft kig på stedet. Og da så muligheden kom, hvor vi kunne samarbejde med Skærbæk Boligforening og SALUS, så var det om at slå til siger Mads Vejrup

Også formanden for Skærbæk Boligforening, Tommy B. Nielsen, glæder sig over projektet.

」Det bliver godt for Skærbæk, at den tidligere skolegrund nu kan udvikles til et nyt og spændende boligområde med både almene og private boliger. Det har vi brug for i byen siger Tommy B. Nielsen.

Boliger, grønne områder og fællesskab

Det nye boligområde er en del af Skærbæks Byudviklingsplan 2025-2030, hvor målet blandt andet er at udvide bymidten mod syd langs den gamle Skolegade.

Planen er, at boligerne skal suppleres med grønne opholdsarealer, hvor beboerne kan mødes og nyde udelivet. Samtidig skal boligområdet tænkes sammen med de øvrige initiativer i nærområdet.

Ved den gamle skolegård ud mod Birkeallé planlægges et aktivitetsområde med plads til leg, motion og fællesskab. På den anden side af vejen er der opført et generationshus, der skal fungere som et åbent mødested for mennesker i alle aldre.

Tanken er, at de forskellige tilbud tilsammen skal skabe et levende område, hvor der både er plads til privatliv og til at mødes med andre.

Marskbyen ApS skal udvikle projektet i samarbejde med Skærbæk Boligforening og SALUS.

Da projektet omfatter almene boliger, skal Tønder Kommunes Kommunalbestyrelse godkende projektet i to omgange, før det kan realiseres.

Nøgleord
Bolig & haveKommunePolitik
Event Information