Skip to main content
23. maj 2024

Taginspektion.dk melder sig nu i kampen for at redde rålammene

Kim Poulsen fra Taginspektion.dk bruger droner til at redde lammene i landbruget. En innovativ tilgang til dyrebeskyttelse.

Af: Andreas Hjort | Foto: Kim Poulsen

Fotograf Kim Poulsen driver sideløbende med sin fotografvirksomhed også Taginspektion.dk, hvor han tilbyder inspektion af hustage. Nu har han udvidet sine tjenester med en ny anvendelse af teknologien for at beskytte dyrelivet.

Skal reducere antallet af dræbte lam

Kim Poulsen har nemlig investeret i en termisk drone og tilbyder nu at hjælpe landmænd med at afsøge deres græsmarker for lam, inden de begynder at høste. Denne service har til formål at mindske antallet af lam, der mister livet i mødet med landbrugsmaskiner.

Taginspektion.dk kan hjælpe med at finde disse lam via den varmefølsomme drone. Den termiske drone er yderst effektiv til at finde lammene i det høje græs, og selvom man aldrig kan finde dem alle, kan denne metode, forhåbentlige reducere antallet af dræbte lam betydeligt.

Kan kommunikere med traktorføreren

Dronen flyver i et mønster over marken og kan identificere dyr i det høje græs. Der kan også arbejdes sammen med traktorføreren via radiokontakt, så de kan advares når de nærmer sig et dyr, der ikke viser tegn på at ville flygte.

I Danmark kræver droneflyvning en række tilladelser, men de fleste restriktioner gælder bynære områder. Derfor kræver flyvning over landbrugsarealer ikke et stort forarbejde.

Fotos: Kim Poulsen

Sommerjazz på Lumby Mølle

Er du helt vild med jazzmusik? Så burde du tage forbi Sommerjazz på Lumby Mølle, som er i samarbejde med Amanda Jazz Band og bandet Neanders.

Af: Shagina Sinnathurai | Foto: Emil Andreasen

Fredag den 15. juni har du mulighed for at opleve en fantastisk dag med jazzmusik ved Sommerjazz på Lumby Mølle, som arrangeres i samarbejde med Amanda Jazz Band og bandet Neanders.

Plan for dagen

11.30 – 13.00: Amanda Jazz Band

Ved Amanda Jazz Band er det Knud “Tømrer” Hansen, som står i spidsen, sammen med erfarne musikere, som også har spillet i andre bands. Bandet er sammensat af musikere fra Kerteminde-området.

Besætning:
Trompet: Knud Hansen
Sax: Poul Kjelberg,
Trombone: Jens Peter Elsgaard
Piano: Tage Krogh
Kontrabas: Ole Knudsen,
Trommer: Flemming Nielsen

Bandet spiller en god traditionel og svingende jazz, og man kan ikke undgå at vippe med højrebenet, eller danse og alle kan være med til det.

13.30-16.00: Neanders

Dette orkester har spillet i adskillige europæiske lande og i det meste af Danmark. Deres popularitet skyldes, at de optræder med jazzmusik med udgangspunkt i den traditionelle jazz leveret med deres særlige ’Neander-touch’, samt deres overskud af spilleglæde og engagement.

Besætning:
Rasmus Kaufmann: Trompet
H.C. Rosendal: Saxofon/klarinet
Stefan Ringive: Trombone
Chris Vagn-Hansen: Banjo/guitar/vokal
Henrik Bay Møller: Bas
Claus Christensen: Trommer

Der er adgang til begivenheden fra 10.30.

Rabat

Entréprisen ved ved forudbestilling og betaling er 80/130.

Entré koster 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer.

Betaling

Bankoverførsel: Konto 1551 – 4703182763 – dette er den fortrukne betaling.
Alternativt kan der benyttes af MobilePay: 24298

Tilmelding og betaling kan ske indtil den 12. juni. Du får ingen fysisk billet, du skal blot oplyse dit navn ved indgangen.

Der trækkes lod om 3 x 2 flasker rødvin blandt de forhåndstilmeldte.

Kontaktinfo: Kasserer Erik Damgaard – mail: damgaard1@outlook.com

Jazzplatte

Der vil være mulighed for at købe mad som består af sild, æg og rejer, roastbeef, flæskesteg, frikadeller, kold kartoffelsalat og ost. Prisen for dette er 125,- kr. Derudover kan der købes øl, vand, vin, pølser, is, kaffe og møllekringle.

Dette kan forudbestilles på sms på nummeret: 60 82 97 31

Bestilling skal ske senest den 10. juni og betaling foregår ved udlevering på Lumby Mølle. Betalingsmuligheder til Lumby Mølle er enten kontant eller MobilePay.

22. maj 2024

Vil du have din helt egen HR-partner uden at ansætte en fast?  

Carina Robanke har mange års erfaring indenfor HR-området og kan hjælpe dig med at skabe rammerne, så du kan koncentrere dig om dine kunder.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Carina Robanke

Carina Robanke har en baggrund indenfor HR og ledelse. Med langsigtede og effektive løsninger hjælper hun dig og din virksomhed med at skabe positive forandringer.

Værdien af at have en intern HR-partner er mange. Her er blot nogle eksempler: 

  • Du får en som forstår virksomhedens særlige behov og ikke mindst har kendskab til kulturen. 
  • En intern HR-partner kan håndtere akutte situationer som for eksempel konflikter og juridiske spørgsmål. 
  • Arbejdspladsen kan forebygge problemstillinger frem for at skulle behandle dem. Det sparer både tid og ressourcer. 
  • Overblik over nye love såsom tidsregistrering og korrekt håndtering af kontrakter. 
  • Resultatet er en arbejdsplads som er velorganiseret både administrativt og ledelsesmæssigt. 

En kunde sagde for nylig:

Vi er en mindre arbejdsplads, som ikke selv kan ansætte en HR-medarbejder, så dét, at Carina kommer her regelmæssigt, gør, at vi er sikre på, at vi gør tingene rigtigt og godt.

Det er vigtigt – også for mindre arbejdspladser – at have styr på HR-området. Du kan få hjælp til en enkelt opgave, og du kan gøre brug af Carinas kompetencer med regelmæssige intervaller. 

Se mere på hjemmesiden www.carinarobanke.dk elle ring på telefon 61711901 for en uforpligtende snak om, hvordan Carina Robanke kan hjælpe dig og jer. 

Kerteminde Kommune, Odense Kommune og Odense Havn indgår samarbejdsaftale om infrastruktur, bosætning og naboskab

Ny samarbejdsaftale om infrastruktur, bosætning og naboskab sikrer helhedsorienteret udvikling af Odense Havn. Samarbejdsaftalen kobles til kvartalsvise møder og genstarter den politiske proces for lokalplan i Kerteminde Kommune – der påbegyndes i løbet af sommeren.

Af: Odense Kommune | Foto: LokalNyt Odense
PRESSEMEDDELELSE

Kerteminde Kommune, Odense Kommune og Odense Havn har i dag præsenteret en fælles samarbejdsaftale, der skal sikre at den fremtidige udvikling af Odense Havn sker med hensyntagen til og respekt for følgende tre centrale temaer:

Infrastruktur, fremkommelighed og trafiksikkerhed

Udvidelsen af Odense Havn vil uundgåeligt påvirke trafikafviklingen til og fra Odense Havn. Parterne er enige om, at mobilitetsudviklingen skal ske med et bæredygtigt udgangspunkt – og til mindst mulig belastning af lokalmiljøet.

Arbejdskraftsbehov, uddannelse, rekruttering og bosætning

Udvidelse af Odense Havn vil på sigt afstedkomme behov for mere arbejdskraft, herunder også udenlandsk arbejdskraft. Det er for parterne magtpåliggende, at indlogering af de mange medarbejdere sker på en måde, der ikke i negativ grad påvirker fællesskabet og landsbymiljøerne omkring Odense Havn. Derfor er parterne også enige om i fællesskab at arbejde for uddannelse, opkvalificering og tiltrækning af mere blivende arbejdskraft.

På kort sigt er der dog behov for en behov for en bedre løsning til indlogering af udenlandsk arbejdskraft. Borgmestrene er derfor enige om at gå i dialog med Regeringen og Folketinget om eksempelvis midlertidige boformer – som medarbejderhoteller/-landsbyer.

Naboskab, Odense Havn og Munkebo

Parterne ønsker, at der med udstrakt borgerdialog og -inddragelse udarbejdes en langsigtet strategisk udviklingsplan for Munkebo – så udviklingen i området sker til gavn for både industriområdets arbejdspladser, men også lokalområdets interesser.

Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen glæder sig over, at hensynet til både infrastruktur, natur, fjord og borgernes dagligdag nu er sikret.

Udviklingen på Odense Havn er enestående, og den skal vi holde fast i og bygge ovenpå. Men det skal ske på en god måde, hvor vi har balance i tingene – og finder fælles løsninger, så Kerteminde bliver ved med at være en naturskøn kommune, der er god at bo og leve i. Dét synes jeg vi har en klar plan for nu, med den her samarbejdsaftale, siger borgmester i Kerteminde, Kasper Ejsing Olesen.

Med samarbejdsaftalen er der sikret en langsigtet og helhedsorienteret plan for udviklingen af Odense Havn – og med dét genoptages planlægningsprocesserne i Kertemindes Plan- og Teknikudvalg, i begyndelsen af juni.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel glæder sig over, at parterne nu har en tydelig fælles ramme og plan for den fremtidige udvikling af Odense Havn.

Min ambition er, at Odense Havn skal blive ved med at udvikle sig, men det skal ske på en fornuftig og gennemtænkt måde. Det er udtryk for godt og stærkt naboskab, at vi på så kort tid har kunne lave en fælles plan, der sikrer, at vi får tænkt alle elementer med ind i den fremtidige udvikling af Odense Havn, siger borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel.

For at sikre fortsat god dialog og fremdrift i samarbejdsaftalens tre spor, vil parterne også fremadrettet mødes kvartalsvist – for at samle op på fremdriften under hvert af de tre temaer.

På Odense Havn er der tilfredshed med, at parterne på kort tid har skabt et stærkt fælles udgangspunkt – så udviklingen af Odense Havn kan fortsætte.

Den grønne omstilling og efterspørgslen efter flere og større havvindmøller kommer buldrende. Det skal vi drage fordel af her på Fyn, og derfor er udviklingen af Odense Havn afgørende vigtig. Men samtidigt er det vigtigt, at udviklingen af Odense Havn også bliver en positiv udvikling for Kerteminde og de omkringliggende lokalsamfund, siger adm. direktør i Odense Havn, Carsten Aa.

21. maj 2024

Vingegaards hold indgår sponsorat med dansk virksomhed

Det hollandske cykelhold Team Visma | Lease a Bike har indgået et sponsorat med Bygma, der blandt andet sætter den danske virksomhed på holdets trøjer og bukser til årets Tour de France. Det er første gang, at en dansk virksomhed sponsorerer det hollandske storhold.

Af: Bygma | Foto: Pressefoto
Pressemeddelelse

Når der til sommer skal køres Tour de France på de franske landeveje, vil man på Team Visma | Lease a Bikes trøjer og bukser kunne se logoet fra danske Bygma. Hos den danske leverandør af byggematerialer glæder mig man sig over at kunne støtte op om en mulig tredje Tour-sejr i træk.

I Bygma er vi virkelig stolte over at være den første danske partner for Team Visma | Lease a Bike, hvor vi kommer til at blive en del af en succesfortælling. I Bygma er vores slogan ”ikke for amatører,” og med to Tour de France-sejre i træk og målet om en tredje, kan man roligt sige, at det også gælder for Team Visma |Lease a Bike, lyder det fra adm. direktør i Bygma, Klaus Hadsbjerg.

Han bliver suppleret af Sander Kruis, kommerciel direktør for Team Visma | Lease a Bike, der er begejstret over det nye partnerskab med Bygma.

Vi har ledt efter danske partnere. Derfor er vi begejstrede for at byde Bygma velkommen som vores første danske partner, der støtter os i vores ambition om at vokse. Sammen sigter vi mod at være i front, og vi ser frem til at arbejde sammen og realisere vores fælles vision, siger han

Et fast punkt for sommeren

Ligesom tusindvis af danskere har Bygma også kunne følge med i Team Visma | Lease a Bikes fremmarch igennem en længere periode. Så når man får chancen for at støtte op, så skal man ikke misse den, lyder det fra Klaus Hadsbjerg.

Igennem de sidste år har Team Visma | Lease a Bike og Jonas Vingegaard skabt noget der minder om en dansk folkevandring til tv-skærmene og ikke mindst de danske landeveje, da der var Grand Depart i Danmark. Samarbejdet med Team Visma | Lease a Bike giver os en enestående mulighed for at støtte op om verdens bedste cykelhold.

Sander Kruis tilføjer, at man med Bygma har fundet en partner, der i høj grad deler de samme værdier som cykelholdet.

Med Bygma får vi en stærk partner i ryggen, hvor kvalitet og professionalisme er i højsædet. Det harmonerer præcis med den måde, som vi driver Team Visma | Lease a Bike, lyder det.

Forløser potentialet sammen

I Bygma glæder marketingdirektør Lasse W. Svendsen sig over udsigten til et partnerskab, der kommer kunder og samarbejdspartnere til gode.

Vi ser en perfekt kobling mellem Team Visma | Lease a Bike og Bygma. Der er tale om et hold, der er forberedt ned til mindste detalje og hele tiden skruer på knapperne for at optimere og forløse deres store potentiale, siger han og fortsætter.

Tour de France er en af de største sportsbegivenheder i hele verden. Derfor giver sponsoratet os en fantastisk mulighed for at udbrede kendskabet til Bygma som virksomhed, og hvad vi står for. Samtidig giver sponsoratet os chancen for at give noget tilbage til vores trofaste og loyale kunder med løbende arrangementer.

Tour de France køres fra den 29. juni-21. juli.

Udover at have Bygmas logo på til både herrernes og kvindernes Tour de France vil der i løbet af efteråret være arrangementer for kunder og samarbejdspartnere.

Sponsoratet løber frem til nytår.

15. maj 2024

Nu kan du nyde en kop kaffe i Liwiras nye café-område

Liwira er en hyggelig butik, hvor du kan finde et stort udvalg af brugskunst og delikatesser. Nu har de udvidet med et café-område.

Af: Andreas Hjort | Foto: Unsplash

Liwira er en hyggelig butik, som ligger i forlængelse af Pejsemontering Fyns lokaler. I butikken kan du udforske et stort udvalg af brugskunst og delikatesser, som alle er bæredygtige og af høj kvalitet.

Hovedparten af Liwiras sortiment er enten produceret lokalt eller kommer fra mindre virksomheder, hvilket giver dig en unik mulighed for at finde noget særligt til dig selv eller en, du holder af.

Café

Nu har Liwira udvidet med et café-område, hvor du kan nyde en kop kaffe eller café latte. Der er også et udvalg af søde sager til kaffen.

Du kan finde Liwira på Jernbanegade 16 i Langeskov. Cafeen holder åben i hverdage kl. 11-17 og lørdage kl. 10-12.

Butikken er lettilgængelig fra motorvejen, og der er gratis parkering.

Skal du forbi og nyde en kop kaffe?

13. maj 2024

Mød Munkebo Seafood til jobmesse i Kerteminde 14. maj

Den 14. maj er der jobmesse i Kerteminde. Her kan du møde mange virksomheder, bl.a. Munkebo Seafood, som laver fisk på dåse af højeste kvalitet.

Af: Andreas Hjort | Foto: Pexels

Så er det tid til jobmesse i Kerteminde.

Her har du som jobsøgende muligheden for at møde en lang række virksomheder, som tilbyder jobmuligheder eller andre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

På denne jobmesse kan du blandt andet møde Munkebo Seafood, en moderne konservesfabrik, der specialiserer sig i at producere fisk og skaldyr af højeste kvalitet på dåse.

Netværk i lokalsamfundet

Munkebo Seafoods mål med jobmessen er at opbygge et netværk i lokalsamfundet og etablere et samarbejde med Kerteminde Kommune vedrørende stillinger hos virksomheden. De har særligt fokus på stillinger inden for lager og produktion.

Jobmessen afholdes den 14. maj kl. 10:00-12:30 i Troelskærsalen i Munkebo.

Ejendomsmæglerfirmaet Benedikte Brechmann

Drømmer du om at flytte til det smukke Nordøstfyn? Eller står du og skal sælge din bolig i Kertemindeområdet? Så er du landet det helt rette sted!

Annoncørbetalt Indhold

Bag ejendomsmæglerforretningen står to passionerede kvinder, Benedikte Brechmann og Bibi Foged Rasmussen, med et brændende ønske om at hjælpe dig med at navigere i dit næste boligkapitel. Uanset om du er på vej til at sælge eller købe en bolig i Kerteminde, Munkebo, Hindsholm og omegn, sikrer de, at du kommer godt videre.

Kom godt hjem med Benedikte Brechmann 

Historien om deres mæglerforretning begyndte tilbage i januar 2022, men deres erfaring strækker sig noget længere tilbage. Benedikte trådte sine første skridt som ejendomsmægler i 2016, mens Bibi har over tyve års erfaring fra bankverdenen og nu også som ejendomsmægler.

Deres rødder ligger dybt forankret i Nordøstfyn, og deres kærlighed til området afspejler sig i alt, hvad de gør. De er en del af lokalsamfundet og kender derfor både boligmarkedet og de mennesker, der bor der, som deres egen baglomme.

Personlig og uvildig ejendomsmægler for alle

Når du vælger dem til at hjælpe dig videre på dit boligeventyr, kan du forvente en personlig og ærlig betjening, der bygger på tillid. Hos dem er du i centrum, og de stræber efter at imødekomme dine behov og ønsker med fleksibilitet og engagement.

Deres kontor er beliggende på Benediktes egen adresse, fordi hun værdsætter den personlige kontakt til deres kunder. De ser det som en ære at blive inviteret ind i andre menneskers hjem, og de ønsker at give den samme oplevelse til deres kunder.

De er med dig hele vejen gennem salgs- eller købsprocessen og tilbyder konkurrencedygtige priser uden bindingsperiode, så du kan føle dig tryg i dit valg af ejendomsmægler.

Så hvis du leder efter dit drømmehjem i Kerteminde, Munkebo, Hindsholm og omegn, eller hvis du ønsker at sælge din bolig, så tøv ikke med at kontakte Ejendomsmæglerfirmaet Benedikte Brechmann på telefon 30 14 13 14.

Besøg også deres hjemmeside, hvor du kan læse mere om deres services og se de aktuelle boliger til salg i det naturskønne og hyggelige Nordøstfyn.

30. april 2024

Fynboerne er fortsat trygge i deres nabolag

Justitsministeriets årlige tryghedsundersøgelse er netop blevet offentliggjort. Igen er tilliden til politiet og trygheden på Fyn og øerne på et højt niveau.

Af: Fyns Politi | Foto: Pixabay
Pressemeddelelse

I Fyns politikreds er det 88 pct. af borgerne, der i 2023 angiver, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Resultatet er på samme niveau som 2022, hvor den højeste grad af tryghed siden 2019 blev målt. Trygheden og tilliden til politiet på Fyn ligger på niveau med resten af landet.

Politiets fornemste opgave er og bliver at skabe tryghed og tillid. Derfor glæder jeg mig naturligvis over, at borgerne på Fyn og øerne udtrykker så stor tryghed, siger politidirektør i Fyns Politi, Arne Gram.

Politiet skal være der for borgerne

Fyns Politi arbejder kontinuerligt med både tryghed og tillid.

I en tid, hvor mere og mere kriminalitet rykker fra den analoge verden og over i den digitale, er det vigtigt, at vi som Politi også følger med. Borgerne skal kunne regne med os. Uanset om de har været udsat for indbrud eller for digital kriminalitet. Derfor justerer vi hele tiden organisationen, så vi kan hjælpe, der hvor der er brug for det. Samtidig arbejder vi tæt sammen med alle 10 fynske kommuner, så vi i fællesskab kan sætte fokus på og finde løsninger til nye kriminalitetsformer, siger Arne Gram

Fald i enkelte kommuner

Mens den generelle tryghed er stor på Fyn og øerne som helhed, så er der også enkelte kommuner, hvor årets undersøgelse viser et fald i trygheden. Det drejer sig om Nordfyns Kommune, Kerteminde Kommune og Langeland Kommune.

Vi er meget opmærksomme på, at visse kriminalitetsformer er dynamiske og mobile, hvorfor de kriminelle flytter deres forehavende fra kommune til kommune. Men vi fortsætter vores massive tryk på disse kriminelle og vil naturligvis også indgå i dialog med kommunerne for at få et komplet overblik over eventuelle udfordringer, siger Arne Gram.

Som i resten af Danmark er der på Fyn en tendens til, at borgere i de særligt udsatte boligområder føler sig mere utrygge end borgere, der bor andre steder.

Andelen af borgere, der angiver, at de føler sig trygge i deres nabolag er statistisk signifikant mindre i Vollsmose end i resten af Fyns politikreds.

Alle borgere, skal føle sig trygge i deres nabolag. Og derfor har Fyns Politi markant fokus på at skabe tryghed i Vollsmose. Netop nu sidder et stort antal kriminelle med tilknytning til krimielle grupperinger fængslet, og jeg håber, at det kan bidrage til en øget tryghed, siger Arne Gram.

Fyns Politi har kontinuerligt tæt dialog med både Odense Kommune og andre civile og private aktører i Vollsmose, hvor man drøfter de udfordringer og muligheder, der er for at sikre trygheden for alle de helt almindelige og fredelige borgere, der bor i området.

Fortsat høj tillid til Fyns Politi

Undersøgelsen viser også, at tilliden til Fyns Politi fortsat er høj, svarende til sidste års niveau, hvor 87 procent af borgerne svarer, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det.
Det er en signifikant højere grad af tillid end årene 2017-2019 og også højere end 2021.

Det glæder mig, at borgernes tillid er høj. Vi arbejder hver eneste dag for at gøre os fortjent til tilliden, og resultatet viser mig, at alle i Fyns Politi hver dag gør en forskel og gør deres ypperste, siger Arne Gram.

Skrøbelev Gods

Hvis du leder efter det ideelle sted til dit næste arrangement eller ønsker et romantisk ophold, så er Skrøbelev Gods det perfekte valg.

Annoncørbetalt Indhold

En kort køretur fra Odense, midt i det smukke landskab, som H.C. Andersen beskrev som Danmarks have, finder du Skrøbelev Gods.

Fra det øjeblik du træder ind på godset og den store guldbelagte smedejernsport lukker bag dig, vil du blive mindet om den forsvundne storhedstid, som godset udstråler.

Romantisk hotel

Godset har gennemgået en omfattende renovering, men den trygge og aristokratiske atmosfære er stadig den samme. De romantiske omgivelser er perfekte til et ophold med personen du elsker.

Her finder du store og elegante præsidentsuiter samt andre luksuriøse suiter og værelser, alle indrettet med unikke og romantiske præg. Fra det øjeblik du træder ind på dit værelse, vil du straks opleve den komfort og elegance, som disse rum udstråler.

En gå tur rundt på godset afslører gamle, flotte bygninger, frodige græsplæner, smukke påfugle, rindende vand fra springvandet, en omkransende voldgrav og en bro, der fører til den gamle traditionelle danske kirke. Alt dette bidrager til godsets romantiske atmosfære.

Restauranten

Når sulten melder sig, kan du besøge godsets italiensk inspirerede gourmetrestaurant “Riddersalen”, som har to åbne pejse. Her kan du eventuelt starte en hyggelig aften med hjemmerøget laks til forret, efterfulgt af ristede kammuslinger til mellemret og steak af kalvemørbrad til hovedret. Du kan afslutte måltidet med ost og hjemmebagte kiks eller en lækker dessert som creme brûlee.

Hele middagen kan nydes i de hyggelige omgivelser i “Riddersalen”, men skulle du have lyst til at gå en tur på godset, eller rykke hen foran pejsen undervejs, er det også muligt.

Vinkælder

Middagen kan undervejs også rykkes ned i godsets vinkælder.

Vinkælderen fungerer nemlig ikke blot som opbevaring for vin, som hos andre restauranter og hoteller, men også som et åndehul for besøgende. Her kan du forkæle dig og din partner med romantiske øjeblikke og smage på de mange lækre vine og bobler, som godset har at byde på.

Arrangementer

Skrøbelev Gods åbner også dørene for arrangementer. Du kan arrangere alt fra private sammenkomster for op til 250 personer i restauranten og vinkælderen til firmaevents, kursusophold og meget mere.

Mulighederne for, hvilke arrangementer du kan afholde er uendelige, men godset afholder også selv en række arrangementer.

Du kan eksempelvis komme med til ginsmagning, og smage en række mesterligt udvalgte gins, spændende og utraditionelle vinsmagninger, julefrokost og meget andet.

Uanset om du er interesseret i spændende arrangementer eller en romantisk weekend, du sent vil glemme, så er Skrøbelev Gods det perfekte sted at gøre drømmen til virkelighed.