Skip to main content

Mentorkursus hos Talentspejderne

En relation kan gøre en verden til forskel! Har du lyst til at gøre en forskel for en ung i dit lokalområde? Så deltag til Talentspejdernes gratis mentorkursus.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Landsforeningen Talentspejderne

Drømmer du om at kunne gøre en forskel for en ung i Kerteminde, der går i 7.-9. klasse?

Lige nu søger Talentspejderne frivillige mentorer, der vil være med til at støtte unge i Kerteminde Kommune i at få øje på deres evner og talenter.

Et talentforløb består af 24 møder på ugentlig basis af ca. 1½ times varighed (dog ikke i ferieperioder).

Det får du ud af at være mentor
  • Du gør en konkret forskel for et ungt menneske
  • Du styrker dine evner til at lytte, kommunikere og skabe tillid – kompetencer, du kan bruge både i arbejdslivet og privat.
  • Du lærer noget nyt om dig selv og unge mennesker.
Gratis mentorkursus i Kerteminde

Den 19. marts kl. 08.30-15.00 afholder Talentspejderne et gratis mentorkursus i Kerteminde Idrætscenter, hvor du vil blive klædt godt på til rollen som mentor med viden, inspiration og praktiske værktøjer, som gør dig klar til mødet med den unge.

Vil du høre mere, eller er du klar til at tilmelde dig? Så kontakt deres koordinator Marie Hahne på: marie@talentspejderne.org / +45 7195 8070.

Du kan også læse mere om Talentspejderne og det at blive mentor her.

Information
Dato 19/03/2026 08:30 - 19/03/2026 15:00
Arrangør Talentspejderne
Adresse Kerteminde Idrætscenter (lokale 1), Enggade 19
Postnummer 5300
By Kerteminde