Skip to main content

Sommerjazz på Lumby Mølle

Er du helt vild med jazzmusik? Så burde du tage forbi Sommerjazz på Lumby Mølle, som er i samarbejde med Amanda Jazz Band og bandet Neanders.

Af: Shagina Sinnathurai | Foto: Emil Andreasen

Lørdag den 15. juni har du mulighed for at opleve en fantastisk dag med jazzmusik ved Sommerjazz på Lumby Mølle, som arrangeres i samarbejde med Amanda Jazz Band og bandet Neanders.

Plan for dagen

11.30 – 13.00: Amanda Jazz Band

Ved Amanda Jazz Band er det Knud “Tømrer” Hansen, som står i spidsen, sammen med erfarne musikere, som også har spillet i andre bands. Bandet er sammensat af musikere fra Kerteminde-området.

Besætning:
Trompet: Knud Hansen
Sax: Poul Kjelberg,
Trombone: Jens Peter Elsgaard
Piano: Tage Krogh
Kontrabas: Ole Knudsen,
Trommer: Flemming Nielsen

Bandet spiller en god traditionel og svingende jazz, og man kan ikke undgå at vippe med højrebenet, eller danse og alle kan være med til det.

13.30-16.00: Neanders

Dette orkester har spillet i adskillige europæiske lande og i det meste af Danmark. Deres popularitet skyldes, at de optræder med jazzmusik med udgangspunkt i den traditionelle jazz leveret med deres særlige ’Neander-touch’, samt deres overskud af spilleglæde og engagement.

Besætning:
Rasmus Kaufmann: Trompet
H.C. Rosendal: Saxofon/klarinet
Stefan Ringive: Trombone
Chris Vagn-Hansen: Banjo/guitar/vokal
Henrik Bay Møller: Bas
Claus Christensen: Trommer

Der er adgang til begivenheden fra 10.30.

Rabat

Entréprisen ved ved forudbestilling og betaling er 80/130.

Entré koster 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer.

Betaling

Bankoverførsel: Konto 1551 – 4703182763 – dette er den fortrukne betaling.
Alternativt kan der benyttes af MobilePay: 24298

Tilmelding og betaling kan ske indtil den 12. juni. Du får ingen fysisk billet, du skal blot oplyse dit navn ved indgangen.

Der trækkes lod om 3 x 2 flasker rødvin blandt de forhåndstilmeldte.

Kontaktinfo: Kasserer Erik Damgaard – mail: damgaard1@outlook.com

Jazzplatte

Der vil være mulighed for at købe mad som består af sild, æg og rejer, roastbeef, flæskesteg, frikadeller, kold kartoffelsalat og ost. Prisen for dette er 125,- kr. Derudover kan der købes øl, vand, vin, pølser, is, kaffe og møllekringle.

Dette kan forudbestilles på sms på nummeret: 60 82 97 31

Bestilling skal ske senest den 10. juni og betaling foregår ved udlevering på Lumby Mølle. Betalingsmuligheder til Lumby Mølle er enten kontant eller MobilePay.

Information
Dato 15/06/2024 11:30 - 15/06/2024 16:00
Arrangør Jazzens Venner Fyn
Adresse Slettensvej 294
Postnummer 5270
By Odense N
Pris 100 - 150 kr