Skip to main content
18. oktober 2022

Bo Sandberg går til valg på at fjerne dobbeltmandater

Oprindeligt skulle dobbeltmandatet bygge bro fra den praktiske verden til lovgiverne, men ifølge venstrepolitikeren Bo Sandberg er tiden løbet fra ordningen.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Valgkampen er fyldt med forskellige politiske emner. Folketingskandidat for Venstre i Nyborg og Kerteminde Kredsen, Bo Sandberg, går til valg på at fjerne dobbeltmandater.

Et dobbeltmandat indebærer, at en politiker er valgt til to forskellige folkevalgte forsamlinger på samme tid. Det kan for eksempel være et byråd og Folketinget.

Dette ser Bo Sandberg som et problem. På hans hjemmeside skriver han selv:

Får du løn for to jobs, men bestemmer selv, hvor du vil møde?

Nej, det gør du næppe. Men virkeligheden er faktisk den for mange af vores folkevalgte på Christiansborg. De er valgt ind som folketingsmedlemmer, men sidder samtidig i det lokale byråd. Og de bliver betalt for begge dele – de har et såkaldt ”dobbeltmandat”.

Oprindeligt var tanken sikkert god. Dobbeltmandatet skulle bygge bro fra den praktiske verden til lovgiverne i elfenbenstårnet. Men tiden er løbet fra ordningen. Den lokale virkelighed er blevet så kompleks, at det kræver store ressourcer at sidde i byrådene. Samtidig hører vi igen og igen fra vores FT-politikerne, at arbejdsbyrden er umenneskelig. Hvis ikke FT-politikerne kan nå det arbejde, vi har ansat dem til, hvordan hænger det så sammen med muligheden for dobbelt-
mandat – og løn?

Det er på tide, at vi tager politik og os selv som vælgere alvorligt. Jeg går derfor til valg på at fjerne muligheden for dobbeltmandater. Husk at en personlig stemme på mig også er en stemme på Venstre.

Du kan læse mere om Bo Sandberg og hans politik på hans profil og facebookside

FLERE NYHEDER