Skip to main content
25. juni 2025

Bolignyhed hos Estate: Murermesterhus i Ullerslev

Huset er et charmerende murermesterhus beliggende i naturskønne omgivelser med tilhørende 1,5 hektar græsmark i Ullerslev nær Kerteminde. 

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Estate Flemming Thomsen

Huset på Lundevej 11 er netop kommet til salg hos Estate Flemming Thomsen.

Naturen helt tæt på

Ejendommen henvender sig til naturelskere, der drømmer om fredelige omgivelser tæt på skov, strand og åbne marker. Huset ligger på Lundevej – en rolig og trafiksikker vej – og er omgivet af en gammel, frodig have, hvor dådyr, rådyr og harer ofte kigger forbi. Fuglelivet er rigt, og mange arter bygger reder og fylder haven med sang.

Til ejendommen hører desuden en ca. 1,5 hektar stor græsmark indhegnet med elektrisk Poda-hegn. Marken har ikke været sprøjtet eller kunstgødet i over ti år. Der er også to tidligere hestebokse, hvilket gør ejendommen velegnet til dyrehold.

Sæt dit eget præg på boligen

Boligen er et klassisk murermesterhus med solidt cementtag. Indvendigt fremstår køkken og badeværelser i ældre stand og trænger til modernisering især i køkkenet. Det giver nye ejere mulighed for at sætte deres eget præg på indretningen og skabe et hjem med personlighed og charme. Huset kræver en vis håndværksmæssig indsats, men potentialet er stort.

Boligfakta:
  • Boligareal: 179 m²
  • Stue/Værelser: 2/4
  • Bygget/Ombygget: 1920/1969
  • Grundstørrelse: 15015 m²
  • Energimærke: C

Pris: 995.000 kr.

Læs mere om boligen på Estates hjemmeside, og kontakt ejendomsmægleren i dag for en fremvisning.