Skip to main content
7. juli 2023

Dans dig glad på marinaen

Fredag d. 7. juli vil lokale aktører gæste marinaen og tilbyde hyggelige aktiviteter. Du kan bl.a. danse dig glad sammen med Anette fra PrivatStressKlinik.dk

Af: Isabella Ravn | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

Det er blevet fredag, solen skinner, og weekenden står for døren. For mange er det også sidste arbejdsdag, inden den står på sommerferie. I den forbindelse kan du med fordel slå et smut forbi Kerteminde Marina i dag, hvor der vil være hyggelige aktiviteter for en hver smag.

I dag fredag den 7. juli vil lokale aktører gæste marinaen i området ved havnekontoret, for at vise hvem de er og for at tilbyde hyggelige aktiviteter til Festlig Fredag.

Her vil blandt andet være kreative workshops, smagning af højkvalitets-olivenolie, og du vil kunne danse dig glad sammen med Anette Lindegaard fra PrivatStressKlinik.dk.

Gennem dagen vil LOOP Fitness Munkebo også stå klar til gratis at måle din fedtprocent, din vægt og din body-age. Og ved Anchor kan du desuden købe en lækker forfriskning, som kan nydes i solen.

PROGRAMMET FOR HELE DAGEN

13.00: Velkomst
13.15: Genbrugsglæde – kreativ workshop v/Patina Studio
13.15: Smag og køb højkvalitets-olivenolie i sejlerstuen v/Olivoteque (til kl. 20.00)
13.15: Gratis snak og måling af bl.a. body age v/LOOP Fitness (til kl. 20.00)
14.00: Dans dig glad v/Anette Lindegaard, PrivatStresKlinik.dk
15.30: Genbrugsglæde – kreativ workshop v/Patina Studio
19.00: Dans dig glad v/Anette Lindegaard, PrivatStresKlinik.dk

Herudover kan du møde Makia Larsen, der sælger flotte håndlavede smykker, samt Lis Pedersen der sælger smukke Kerteminde-postkort og sin børnebog ‘Den lille ælling fra Kerteminde’.

Festlig Fredag finder sted sideløbende med Kerteminde Sommermarked, som afholdes i forbindelse med verdensmesterskaberne for Contender-joller. Det kan du læse mere om her.