
Byvandring & frokost
Efter fire års pause genoptages byvandringerne i Johannes Larsens Kerteminde. Afslutningsvis byder Kaffehuset på fælles frokost.
Efter fire års pause er de guidede byvandringer i Johannes Larsens maleriske Kerteminde tilbage. Byvandringen begynder ved Købmandsgården, hvorfra turen bl.a. går forbi midtbyen og havnen. Herfra går turen videre til Møllebakken og ikke mindst Johannes og Alhed Larsens hjem, som nu huser Johannes Larsen Museet.
Undervejs på byvandringen vil der blive fortalt om Johannes Larsens bohemeliv og Kertemindes historie, mens man også vil besøge nogle af de steder i byen, som Fynbomalerne brugte i deres motivverden. Fynbomalerne, som Johannes Larsen var tæt tilknyttet, har haft stor betydning for udviklingen af dansk kulturliv.
Afslutningsvis inviterer Kaffehuset på fælles frokost og en øl og snaps eller et glas vin.
En billet til byvandringen koster 395 kr., og den inkluderer entré til museet samt eftermiddagskaffe og kage. Køb din billet og læs mere om arrangementet her.