Den Store Peberkagepyntedag

Er du vild med at være kreativ – og er du vild med kage? Den 4. november sættes julestemningen i gang med Den Store Peberkagepyntedag i Kerteminde. Kom med og dekorér dit helt eget peberkagehus.

Igen i år skal Toldboden være hjem for juleduft og julehygge med Peberkagebyen. Derfor har de brug for store og små peberkagepyntere til at udsmykke de mange huse, så de bliver klar til jul.

Den Store Peberkagepyntedag får i år besøg af den tidligere deltager fra Den Store Bagedyst, Michelle Olsen. Hun vil vise sin fortolkning af et peberkagehus og give tips og tricks til, hvordan du får skabt lige dét hus, du ønsker.

Peberkagepyntedagen bliver afholdt i samarbejde med Langegade Bageren, som sørger for at bage mure og tage i massevis til de fine kreationer. Derudover serverer de lækre boller, varm kakao og kaffe til alle deltagere.

Arrangementet varer fra kl. 10-15, og du skal som regel sætte ca. 1,5 time af til pyntningen. Michelle Olsen er til stede kl. 10-13.

Det koster 55 kroner at deltage og yderligere 45 kroner for at usamlet peberkagehus. Pynt, glasur, boller og lune drikke er inkluderet i billetprisen. Bestil din billet her.

Dato

04. nov 2023
Expired!

Tid

10:00 - 15:00

Location

Skt. Laurentii-salen
Langegade 13, 5300 Kerteminde
Category