Spisning & Koncert

Birkende Forsamlingshus byder søndag d. 12. februar på spisning og efterfølgende koncert med duoen ”Lad Hjertet Tale”.

Søndag d. 12. februar byder Birkende Forsamlingshus på spisning kl. 12:00. Herefter vil duoen ”Lad Hjertet Tale” spille op til dans og fællessang, når de synger og spiller egne fortolkninger fra højskolesangbogen.

Højskolesangbogens indhold har formet og ændret sig igennem de sidste 170 år. I dag er det en uvurderlig skattekiste af gamle og nye sange, der evner at samle en hel nation. Det er sange, mange kender fra barnsben af, og som på hver deres måde afspejler vores fælles kultur, historie og mentalitet.

”Lad Hjertet Tale” formår med sine egne fortolkninger af de efterhånden udødelige klassikere at tage publikum med på en rejse ned igennem vores fælles kultur og historie. Mellem numrene fortæller makkerparret vidt og bredt om sangenes kulturelle og historiske betydning.

Du kan bestille billet til arrangementet her. Prisen er 100 kr. for en børnebillet og 200 kr. for en standardbillet.

Dato

12. feb 2023
Expired!

Tid

12:00 - 16:30
Category