Hent en gratis bog til dit barn på 2-3 år på Kerteminde Bibliotekerne

Selv de mindste skal opleve glæden ved at læse. Derfor deler Kerteminde Bibliotekerne i hele april måned bøger ud til de 2-3-årige.
Kaj er blevet væk, for han har gemt sig under dynen, og hans mor kan ikke finde ham. Men mon ikke de finder hinanden igen? Det finder du og dit barn ud af, når I har hentet og læst billedbogen “Kaj er væk” på ét af Kerteminde Kommunes Biblioteker.
De vil nemlig gerne bidrage til børns læseglæde med en boggave – som ikke skal afleveres tilbage igen. I april kan børn på 2 eller 3 år sammen med deres forældre altså besøge enten Munkebo, Langeskov eller Kerteminde Bibliotek og få deres helt eget eksemplar af bogen med hjem.
Der er selvfølgelig også massevis af andre spændende billedbøger på biblioteket, som I kan gå på opdagelse i, hvis barnet vil have endnu flere sjove historier.
Boggaven kan afhentes i bibliotekernes betjente åbningstider.
Del denne side