Skip to main content
12. oktober 2022

Her kan du brevstemme i Kerteminde Kommune

Hvis du ikke har mulighed for at stemme på valgdagen den 1. november, kan du naturligvis brevstemme. Se her hvorhenne i Kerteminde Kommune.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Hvis du ikke har mulighed for at stemme på valgdagen den 1. november, kan du naturligvis brevstemme. Se her hvorhenne i Kerteminde Kommune.

Folketingsvalget nærmer sig. Mette Frederiksen har fastsat valgdagen til at være den 1. november 2022. Har du dog ikke mulighed for at komme ned og stemme denne dag, kan du brevstemme.

Flere muligheder i Kerteminde Kommune

Det er muligt at brevstemme fra tirsdag den 11. oktober 2022 til og med fredag den 28. oktober 2022 kl. 16.00. I Kerteminde Kommune kan du brevstemme hos Borgerservice på Kerteminde Rådhus. Du kan komme forbi og stemme i løbet af ekspeditionstiden:

Mandag kl. 11.00 –  15.00
Tirsdag kl.  09.30 – 11.00
Onsdag kl. 14.00 –  19.00
Torsdag kl. 11.00 – 15.00

Det er også muligt at brevstemme på Kerteminde Bibliotek. Her skal du besøge biblioteket på Strandvejen 4 i de betjente åbningstider:

Mandag kl. 13.00 – 17.00
Tirsdag kl. 10.00 – 17.00
Onsdag til fredag kl. 10.00 – 14.00

Hvad skal jeg medbringe?

Når du skal ned og brevstemme, er det ikke nødvendigt at vente på at dit valgkort kommer i postkassen. Hvis du ønsker at stemme, inden du har modtaget dit valgkort, skal du blot medbringe legitimation i form af f.eks. sundhedskort, pas eller kørekort.

FLERE NYHEDER