Skip to main content
22. november 2022

SSP Konsulent søges til Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune søger en alsidig kollega til deres SSP-team. SSP er forankret i Center for uddannelse, beskæftigelse og afklaring i Kerteminde Kommunes Ungeafdeling. Læs deres stillingsopslag herunder: Stillingen er en fast stilling på 37 timer med forventet ansættelse 1. februar 2023. SSP i Kerteminde Kommune består af 2 SSP-medarbejdere og en teamleder. Du vil blive […]

Kerteminde Kommune søger en alsidig kollega til deres SSP-team. SSP er forankret i Center for uddannelse, beskæftigelse og afklaring i Kerteminde Kommunes Ungeafdeling. Læs deres stillingsopslag herunder:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer med forventet ansættelse 1. februar 2023.

SSP i Kerteminde Kommune består af 2 SSP-medarbejdere og en teamleder. Du vil blive en del af et udførende team, som har til opgave selvstændigt at iværksætte og koordinere kommunens kriminalpræventive indsatser med udgangspunkt i forebyggelsestrekantens 3 niveauer samt justitsministeriets ”Ny og fælles ramme for SSP-samarbejdet”.

Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde i og uden for kommunen, og samarbejder med alle, der har med børn og unge at gøre. Vi arbejder ud fra et anerkendende og ressourcefokuseret ungesyn.

SSP har til opgave at understøtte kommunens målsætning om, at alle børn og unge trives, udfolder deres potentialer og er med i gode fællesskaber.

Det er en fordel, hvis du har en relevant socialfaglig uddannelsesbaggrund, og kan genkende dig selv i det meste af nedenstående:

  • Kan skabe og indgå i gode relationer med børn, unge, forældre samt samarbejdspartnere
  • Kan kommunikere tydeligt og formulere dig på skrift
  • Kan etablere og koordinere indsatser
  • Kan facilitere møder og processer
  • Kan undervise elever, forældre og professionelle i f.eks. digital adfærd, social pejling mm.
  • Har interesse for at lære og holde sig opdateret med ny viden om relevante emner.
  • Har stærke samarbejdskompetencer samt et godt blik for at netværke
  • Kan rådgive og vejlede samarbejdspartnere, unge og forældre
  • Har relevant erfaring med SSP
  • Har en fleksibel indstilling ift. arbejdsopgaver
  • Kan tage initiativ og tilrettelægge egen arbejdsdag
  • Kan arbejde selvstændigt og håndtere pressede arbejdssituationer

Vi tilbyder en omskiftelig hverdag, hvor to dage sjældent er ens, forskelligartede arbejdsopgaver og en rummelig arbejdsplads præget af humor, samarbejde og en positiv indstilling.

Du kan forvente et spændende job med høj grad af medbestemmelse, medindflydelse og kollegasparring.

Stillingen er 37 timer om ugen. Der må påregnes skiftende arbejdstid, da der også er arbejdsopgaver om aftenen og i weekenden. Kørekort er en nødvendighed.

Samtaler forventes afholdt torsdag den 15.12.2022. I forbindelse med indkaldelse til samtale fremsendes skriftlige cases, som samtalen vil tage udgangspunkt i.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes udvidet straffeattest samt børneattest inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: torsdag den 8.12.2022

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til SSP-koordinator Rune Feldsted Tlf. 30 33 36 18 eller SSP-teamleder Stine Andersen Tlf. 29 36 75 05

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

SSP-koordinator Rune Feldsted
Tlf.: 30 33 36 18

eller

SSP-teamleder Stine Andersen
Tlf.: 29 36 75 05

Fabers Alle 2

5300 Kerteminde