Skip to main content
25. januar 2024

Produktionsmedarbejdere til fødevarefabrik

Kunne du tænke dig at være med på en fantastisk rejse, hvor man kan gøre en forskel?

De har travlt hos Orana Denmark A/S og skal have styrket deres produktion med produktionsmedarbejdere.

Har du erfaring fra fødevareproduktion, er det altid en fordel, men med en korrekt indstilling til jobbet, kommer man altid langt. Der er ligeså mulighed for udvikling samt mulighed for at gøre en forskel.

Hvis dette kunne friste, vil du, i samarbejde med deres øvrige produktionspersonale, kunne sikre, at de kan følge med efterspørgslen fra deres kunder og levere produkter af en høj kvalitet.

De søger personale til:

  • Maskinpasning til vores Store Flaskelinje på 1 skift 4 dagsuge eller i højsæson 2 skift.
  • Maskinpasning til vores Lille Flaskelinje på 1 skift 5 dagsuge eller i højsæson 2 skift.
  • Maskinpasning til vores Dunktappelinie på 1 skift 5 dags uge.
  • Personale til begge vores Blande/mixingområder på 2 skift, samt fast nathold.
  • Personale til vores Aseptisk Tapning, normalt daghold.
  • Fast natskift til produktionsrengøring.

Arbejdsopgaver:

  • Til blandeområderne er det: At forberede og blande frugtbaserede produkter ud fra recepter, samt oprydning og rengøring.
  • På tappelinjerne: Omstilling, betjening, overvågning af automatiske produktionsanlæg, samt efterfølgende oprydning.
  • Ved samtlige stillinger vil implementerede Good Manufacturing Practices og 22000 FSSC-procedurer skulle følges i de enkelte afdelinger.

Din profil:

  • Du er indlæringsparat samt klar til aktivt at deltage i en travl hverdag med mange spændende udfordringer.
  • Du har lyst til en hverdag under forandring.
  • Gaffeltruckcertifikat vil være klart at foretrække.
  • Du er mødestabil samt villig til at deltage i overarbejde efter behov.
  • Du har gode samarbejdsevner.

De tilbyder:

  • Hvis man er på 2 skift, består disse på nuværende tidspunkt af en dagtur på 5 dage og en aftentur på 4 dage.
  • Hvis det er nat, tilbyder vi fast nattur.
  • Vi kan tilbyde fast eftermiddagstur, 4-dags uge, hvis dette ønskes.
  • Ansættelse i en dynamisk virksomhed under Industriens Overenskomst.

Ansøgning:

Skulle du føle dig fristet til at sende en ansøgning, så gør det kort med relevante bilag hurtigst muligt. Hvis du synes det er besværligt at skrive en ansøgning, er du velkommen til at ringe til en snak, hvor vi kan aftale yderligere.

Du bedes oplyse følgende i enten din ansøgning eller når du henvender dig personligt:

  • Hvilket område du søger.
  • Hvilket skift du søger.
  • Om du har truckcertifikat.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt, og samtaler vil derfor blive afholdt løbende.

Fakta:

Orana Denmark A/S er en del af Orana Gruppen. Orana udvikler, producerer og sælger kundetilpassede frugtbaserede produkter til mejerier, juiceproducenter og andre levnedsmiddelproducenter – samt Food Service-produkter i varemærket Østerberg til HORECA i mere end 40 lande. Derudover løntapper Orana Private Label-produkter i glas- og PET-flasker, dunke samt bag-in-box. Orana har fabrikker i Danmark, Egypten, Indien og Vietnam. Orana Gruppen har over 450 ansatte på verdensplan.

Skadeservicemedarbejder inkl. vagtordning hos Polygon

Ønsker du at være skadeservicemedarbejder? Så søg jobbet hos Polygon

Jobprofil:

Er du ambitiøs og med et ønske om at gøre en forskel for andre mennesker – så søger de en serviceminded og engageret servicemedarbejder, der skal kunne indgå i deres vagtordning til vores afdeling i Langeskov.

Du vil få arbejdsopgaver inden for området skadeservice i Danmarks bedste skadeservicefirma. Opgaverne omfatter typisk renovering efter brand-, vand-, hærværks- og stormskader. Opgaverne er alsidige i en uforudsigelig hverdag og vil bl.a. bestå af forskellige former for rengøring, håndtering af indbo og nedbrydning.

Hos Polygon vil de være det bedste til det de gør, og det går stærkt, når de kaldes ud på en skade – du skal derfor være indstillet på hurtig og effektiv indsats, da vores kunder er afhængige af hurtig reaktion fra vores side.

Der kan forekomme perioder med overarbejde, hvorfor en fleksibel indstilling er nødvendig.

Som en del af vores vagtordning vil du have vagten ca. hver 6. uge. Udkaldene omhandler alt fra opsætning af affugtere, opsugning af vand, afdækning af døre/vinduer, afdækning af tag mv.

Personprofil:
  • Du har en håndværksmæssig uddannelse eller har fingersnilde.
  • Du er kundeorienteret og serviceminded.
  • Du har en god menneskelig forståelse.
  • Du tager ansvar for dit arbejde.
  • Du har et godt humør, og endnu bedre humor.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du kan fremvise straffeattest og kan sikkerhedsgodkendes hos PET og FE.
  • Du har kørekort.
  • Du taler og skriver dansk.
  • Erfaring fra skadeservicebranchen er en fordel.
  • Bor i en afstand af maks. 50 km fra Odense.
De tilbyder:

En arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder i et udfordrende og spændende job, samt en dagligdag med smil, og gode kollegaer.

En arbejdsplads med højt til loftet.

Løn efter skadeserviceoverenskomsten mellem DI og 3F.

Gode oplærings- og uddannelsesmuligheder – engagerede og passionerede medarbejdere har stor mulighed for faglig og personlig udvikling.

Ansøgning:

Er du interesseret i et job i Danmarks bedste skadeservicevirksomhed, skal du sende en ansøgning til kent.larsen@polygongroup.com, hvor du i emnefeltet skriver ”Servicemedarbejder Langeskov” eller via ansøgningsknappen nederst.

VKCONSULTING søger Produktionsplanlægger til EXHAUSTO A/S

Har du erfaring indenfor produktionsplanlægning og er du på udkig efter nye udfordringer i en dynamisk, international virksomhed med gode arbejdsforhold og et stærkt, kollegialt sammenhold?

Jobbet:

EXHAUSTO er specialiseret indenfor energieffektive, bæredygtige ventilationsløsninger, og kendt for deres produkter og knowhow både nationalt og internationalt. Produktporteføljen sikrer sundhed og komfort gennem optimalt indeklima til kunder verden over.

Som planlægger bliver du en del af et rutineret og kompetent team med direkte reference til virksomhedens Supply Chain Team Manager. Sammen muliggør I et kontinuerligt planlægnings- og produktionsflow med øje for kvalitet og optimering af forsyningskæden.

Dine primære opgaver vil være:

  • Udarbejdelse og opfølgning på daglige produktionsplaner.
  • Administration af produktionskapaciteten.
  • Ressourceallokering og bemandingsplanlægning i samarbejde med produktionslederne.
  • Kommunikation på tværs af organisationen ift. at sikre smidig produktionsproces.
  • Projektarbejde ifm. ind- og udfasning af produkter.

EXHAUSTO har en værdibaseret virksomhedskultur, hvor Engagement, Tillid og Respekt er centrale parametre i hverdagen. Det er vigtigt, at du kan identificere dig med og afspejle dette værdisæt i din tilgang til opgaverne.

De forventer:

Du kommer formentlig fra en lignende stilling og har erfaring med produktionsplanlægning. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være indenfor supply chain eller logistik, men du kan også have fået dine kompetencer ad andre veje. Det er en fordel, hvis du har en god teknisk forståelse indenfor produktion af mekaniske eller elektriske anlæg, men vi sørger naturligvis for god oplæring i både procedurer og produkter.

Du besidder en fornuftig tegningsforståelse, samt flair for tal og IT, og har gerne erfaring med produktionsplanlægning i et ERP-system. Du behersker desuden dansk og engelsk i skrift og tale.

Din profil:

Du er planlægger med stort P og motiveres af den foranderlighed hverdagen i en produktionsvirksomhed byder på. Du er struktureret og besidder et godt overblik, hvormed du formår at prioritere og disponere ressourcerne korrekt.
Du har en god omstilling- og tilpasningsevne, der sikrer dig stabil kurs i dine planlægningsopgaver – også selvom opgaven kræver, at planen skal ændres en ekstra gang. Din høje detaljegrad og omhyggelighed dit arbejde, gør dig til en værdsat kollega i planlæggerteamet.

Som type er du imødekommende og byder gerne ind med løsningsforslag og sparring til dine kollegaer, samt bidrager aktivt til det gode samarbejde på tværs af organisationen. Det vægtes højt, at du har et positivt mindset, er serviceminded og gerne går den ekstra mil for dine kollegaer – naturligvis med et smil på læben.
De tilbyder:

Du tilbydes en rigtig spændende fuldtidsstilling i en dynamisk og agil virksomhed, med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Gagen inkluderer pension, fritvalg, sundhedssikring og fleksible arbejdstider. Frokosten nydes i godt selskab med kollegaerne i den lækre kantine.

Du bliver en del af et kompetent supply chain team, hvor samarbejde, humor, frihed under ansvar og en god omgangstone højt vægtes højt.
EXHAUSTO har en stærk medarbejderkultur, der bl.a. formes af sociale arrangementer og en aktiv personaleforening. Her er den flade struktur og store rummelighed overfor hinandens kompetencer og forskelligheder i centrum, hvilket gør EXHAUSTO til en utrolig attraktiv arbejdsplads.

Fakta:

EXHAUSTO udvikler og fremstiller højkvalitetsprodukter og -systemer til komfortventilation på alle anvendelsesområder – fra kontorer, butikker, skoler og institutioner til industribygninger, hoteller og sygehuse. Med fokus på høje virkningsgrader og et energiforbrug, der sætter nye standarder for branchen, er EXHAUSTO blandt de absolut førende på området.
EXHAUSTO har produktion i Langeskov på Fyn og i Flå i Norge og har desuden salgsselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Koncernen har i alt 300 ansatte.
EXHAUSTO er en del af ALDES Group, en fransk international, familieejet koncern. ALDES leverer ventilatorer og luftbehandlingsaggregater samt anlæg til luftrensning opvarmning/køling af brugsvand samt central støvsugning. ALDES-koncernen blev grundlagt i 1925, og med hovedsæde i Vénissieux nær Lyon beskæftiger koncernen 1.300 medarbejdere og har en omsætning på 220 mio. euro. ALDES-koncernen har aktiviteter i næsten 60 lande verden over og har en førende position på mange europæiske markeder.

Læs gerne mere om virksomheden på www.exhausto.dk og om ALDES på www.aldes.com

9. januar 2024

Munkebo Seafood søger en International Sales Manager

Har du en stærk salgsprofil? Og er du klar på spændende administrative opgaver? Så søger Munkebo Seafood netop nu en International Sales Manager.

Munkebo Seafood tilbyder et job i en mindre produktionsvirksomhed, hvor den rette person vil få stor indflydelse på opgaverne indenfor sit ansvarsområde og få mulighed for at præge beslutningerne og fremtiden. Hos Munkebo Seafood A/S er der ikke langt til beslutningerne, og de deltager alle aktivt i hverdagens udfordringer og hjælper hinanden, hvis der er behov for det.

Om Munkebo Seafood

Munkebo Seafood er en fynsk fiskekonservesproducent fra 1974. De er omkring 38 medarbejdere fordelt på forskellige afdelinger. Sammen arbejder man på at opfylde den stigende efterspørgsel på konserves til både Danmark, flere steder i Europa og resten af verden.

Hos Munkebo Seafood er de specialister i at producere især fisk og skaldyr på dåse – og deres kernekompetence er laks på dåse. Som svar på kundernes forskellige behov omfatter vores sortiment nu også et udvalg af grøntsagssupper med bælgfrugter og tang.

I 2021 overtog den færøske lakseopdrætsvirksomhed, Bakkafrost, 90 % af aktierne i Munkebo Seafood. Bakkafrost har fuld kontrol over hele værdikæden fra foder til slutprodukt. Det gør Bakkafrost-laksen til den mest bæredygtige opdrættede laks i verden – og laksen har selvfølgelig også en overlegen smag. Derfor er de hos Munkebo Seafood især stolte af deres laks på dåse.

Primære arbejdsopgaver

DELTAGE I MESSER (ANUGA, SIAL, SEAFOOD EXPO, PLMA) OG KUNDEBESØG

Din daglige arbejdsplads vil være på kontoret i Munkebo, og du må forvente omkring 40-50 rejsedage om året til messer og kundebesøg. Det primære fokus vil være det amerikanske marked, og dermed vil de fleste rejsedage gå til USA. Der er mulighed for sparring med Bakkafrost USA (New Jersey).

SKABE OG VEDLIGEHOLDE RELATIONER TIL NUVÆRENDE OG POTENTIELLE KUNDER

Du etablerer og udvikler selvstændigt salget gennem hele processen fra etablering af kontakt til afslutning af salget. Før, under og efter salgsprocessen vil der være en del forberedelse og opfølgning, som du selv varetager, indtil kunden er tilfreds, og salget er afsluttet internt.

Du vil ligeledes få overdraget enkelte strategiske kunder, hvor du vil have ansvaret for at skabe mersalg og videreudvikle det gode samarbejde via f.eks. introduktion af nye produkter.

Som person trives du i en hverdag, hvor der ofte kommer nye kunder, nye markeder og dermed nye opgaver ind. Derfor er det helt naturligt for dig at sætte dig ind i nye love og regler, samt udvikle nye processer sammen med dine kolleger, så Munkebo Seafood altid lever op til alle krav.

MARKETING OG ADMINSTRATIVE OPGAVER

I samarbejde med marketingafdelingen skal du være en del af beslutningsprocessen ift. generel markedsføringsstrategi, messer og andre salgsfremmende aktiviteter.

Udover salgsarbejdet vil der være en del administrative opgaver forbundet med stillingen. Dette kan f.eks. være udarbejdelse af diverse rapporter, reklamationsbehandling osv. Fordelingen mellem salg og administrative opgaver vil være cirka 50/50.

Dine kvalifikationer

• Du har erfaring indenfor internationalt B2B salg i fødevarebranchen, primært til kæder og supermarkeder, og gerne med erfaring fra salg gennem agenter i udlandet. Du har erfaring med at opbygge kunderelationer, koncepter og markeder, samt erfaring med at strukturere og prioritere salgsindsatser.

• Du forestår selv den udførende del af opgaverne. Alternativt er du indstillet på, at et vilkår for succes i jobbet, er, at du selv følger opgaverne til dørs.

• Du behersker engelsk på forhandlingsniveau – og gerne et andet sprog.

• Som person er du handlekraftig, selvkørende, struktureret og følger selv op på dine ting. Du besidder en høj integritet og troværdighed, som vi ligger meget vægt på i relationen til vores kunder.

• Du forfølger såvel det langsigtede mål, som den umiddelbare mulighed, og deltager med dit gode humør og engagement aktivt i at få hverdagen til at køre i virksomheden.

Har du spørgsmål til stillingen, eller ved du allerede, at du vil være en del af holdet hos Munkebo Seafood?

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte General Manager, Michael Karlsen på mk@munkeboseafood.dk

Og du søger stillingen ved at sende din ansøgning samt CV til marketing@munkeboseafood.dk

Send din ansøgning og CV allerede i dag, da de indkalder til samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt, men de venter naturligvis på den rigtige kandidat.

11. december 2023

Totaltruck søger en servicetekniker

Har du mekanikererfaring, og kunne du tænke dig ansvaret for din egen kundekreds på Fyn? Så er du måske den nye servicetekniker hos TotalTruck. Se deres stillingsopslag her.

Har du mekanikererfaring, og kunne du tænke dig ansvaret for din egen kundekreds på Fyn? Så er du måske den nye servicetekniker hos TotalTruck. Se deres stillingsopslag her.

TotalTruck A/S er inde i en positiv udvikling og søger derfor en dygtig servicetekniker til at passe sin egen kundekreds på Fyn. Arbejdet består af selvstændig servicering og reparation af gaffeltrucks og andet i vores sortiment.

Vi søger: En fagligt relevant uddannet, såsom automekaniker, entreprenørmaskine-mekaniker, landbrugsmaskine-mekaniker, lastvogns-mekaniker, materiel-mekaniker eller lign. Alternativt har du relevant erfaring indenfor en lignende branche.

Du får: Ansvaret for at repræsentere TotalTruck ude i din egen kundekreds med sparring fra servicekontoret. Du får en selvstændig og alsidig hverdag, hvor du med udgangspunkt fra din hjemmeadresse planlægger din egen arbejdsdag. Med en veludstyret servicevogn bliver du ansvarlig for reparation, servicering og vedligeholdelse på kundernes maskiner.

Vi lægger vægt på: At du har hænderne skruet rigtigt på, kan planlægge dine opgaver selv, kan tage ansvar, har kendskab til fejlfinding på el, kendskab til hydraulik, flair for god kundepleje og mod på at bruge IT- og diagnoseudstyr.

Du bliver en del af: Et stærkt og dynamisk team i en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. TotalTruck har et godt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og mulighed for personlig udvikling.

Vi tilbyder:
– Et hold af gode kollegaer
– Egen kundekreds
– Attraktiv lønpakke
– Sundhedsforsikring og personligt tilrettet pensionsordning
– En veludrustet servicevogn (med udkørsel fra egen bopæl)
– Meget høj grad af fleksibilitet i jobfunktion
– Løbende uddannelse og produkttræning
– De sjoveste fællesarrangementer

Har vi vakt din interesse for at varetage service og reparationer af gaffeltrucks for vores forventningsfulde kunder rundt om i det fynske landskab? Så tøv endelig ikke med at sende en besked til Anders på mail: aa@totaltruck.dk eller tlf.: 20 20 21 99. Du er også velkommen til at komme forbi TotalTruck på Lucernetoften 5, 5550 Langeskov.

Ansøgningsfristen er snarest muligt

Skriv til Anders på mail: aa@totaltruck.dk eller tlf.: 20 20 21 99. Du er også velkommen til at kigge forbi.

Lucernetoften 5
5550 Langeskov

FIND TOTALTRUCK A/S PÅ FACEBOOK