CEO TIL GREAT NORTHERN

Enestående mulighed i Kerteminde: Great Northern søger en visionær CEO til at løfte resortet til international særklasse. Er du klar til at sætte dit præg?

CEO TIL GREAT NORTHERN

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En unik mulighed for at skabe en resort-destination i international særklasse

I Kerteminde ligger Great Northern. Det er et sted, der allerede har sat nye standarder for nordisk hospitality ved at samle golf i verdensklasse, eksklusivt hotel, høj-gastronomi, spa og performance i én samlet destination.

Fundamentet er bygget, og potentialet er ekstraordinært. JOMP.dk - Hospitality Jobs søger nu den leder, som kan tage næste skridt og realisere ambitionen om at gøre Great Northern til en af Europas mest eftertragtede destinationer.

Efter syv succesfulde år har den nuværende CEO valgt at give stafetten videre. Derfor søger JOMP.dk - Hospitality Jobs en visionær og kommercielt stærk CEO, som kan forme næste kapitel i Great Northerns udvikling og omsætte et unikt udgangspunkt til international positionering, bæredygtig vækst og langsigtet værdiskabelse.

Som CEO får du det samlede ansvar for resortets strategiske, kommercielle, organisatoriske og økonomiske resultater. Du skal udvikle Great Northern til en af Europas mest eftertragtede high-end destinationer og sikre, at gæsteoplevelse, forretningsudvikling og kultur smelter sammen i en sammenhængende og værdiskabende helhed.

Rollen kræver en leder med udsyn, stærk forretningsforståelse og dokumenteret evne til at omsætte ambitioner til resultater. Du formår at skabe vækst uden at gå på kompromis med kvalitet, autenticitet eller det personlige nærvær, som kendetegner Great Northern. På Great Northern er high-end den lille ekstra oplevelse, leveret med et personligt og autentisk touch i øjenhøjde, gerne inden gæsten selv har defineret behovet.

De primære ansvarsområder

Den nye CEO skal sætte den strategiske retning og styrke Great Northerns internationale positionering i tæt samspil med ejer og bestyrelse. Det er et klart succeskriterium at sikre en stærk toplinje, en sund bundlinje og langsigtet rentabilitet gennem stabil og skalerbar drift. Det skal ske ved at udvikle internationale salgskanaler, strategiske partnerskaber samt nye oplevelser og pakker ud fra den eksisterende produktpalette.

Derudover har CEO'en til opgave at:

  • Have det overordnede ansvar for driften og videreudvikle en stærk, selvstændig ledergruppe, der står for den daglige eksekvering
  • Videreudvikle en sammenhængende gæsteoplevelse i kompromisløs kvalitet på tværs af hotel, golf, spa, performance og gastronomi
  • Styrke og videreudvikle den værdibaserede kultur, hvor medarbejderne allerede i dag skaber oplevelser, der gør indtryk, og løfte den til næste niveau
  • Optimere kapacitet, prissætning og efterspørgsel på tværs af segmenter
  • Være Great Northerns ambassadør over for gæster, partnere og øvrige interessenter

JOMP.dk - Hospitality Jobs stiler efter en gensidig succes

For at blive en succes i stillingen mener JOMP.dk - Hospitality Jobs, det er nødvendigt med ledelseserfaring på C-level fra high-end hotel-, resort- eller oplevelsesindustrien med et internationalt klientel. Du kan sagtens komme med international erfaring og samtidig være fortrolig med dansk arbejdskultur, korte beslutningsveje og en slank organisation, hvor du selv tager fat.

JOMP.dk - Hospitality Jobs forventer, at du kan dokumentere resultater med strategisk udvikling og lønsom vækst, og at du derigennem har vist stærke kommercielle og finansielle kompetencer. Du har samtidig erfaring med at lede komplekse hospitality-forretninger med flere integrerede oplevelser.

JOMP.dk - Hospitality Jobs ser desuden gerne, at du:

  • Er en synlig, inspirerende og kulturbærende leder med naturlig autoritet, der skaber retning, engagement og følgeskab og trives i spændingsfeltet mellem langsigtet udvikling og operationel virkelighed
  • Er nede på jorden, nærværende og uhøjtidelig i din ledelse, sætter fællesskabet før titlen og forvalter virksomhedens ressourcer med samme omhu, som var de dine egne
  • Har erfaring fra ejerledede virksomheder
  • Har erfaring med at opbygge brands og positionere destinationer på internationale markeder
  • Har erfaring med bæredygtighed som strategisk parameter
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Muligheden

Dette er ikke blot en CEO-stilling. Det er en mulighed for at sætte et varigt aftryk på en af Nordens mest ambitiøse hospitality-virksomheder og være med til at definere fremtidens high-end resortoplevelse.

For den rette kandidat tilbyder Great Northern en enestående platform, stærke ejere, betydelige udviklingsmuligheder og ambitionen om at skabe en destination, der tiltrækker gæster fra hele verden.

Great Northern søger en CEO, som kan forene vision, forretning og gæsteoplevelse og løfte resortet til næste internationale niveau.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2027, gerne inden den nuværende CEO stopper i virksomheden. Da tilstedeværelse på resortet er en central del af rollen, er det et krav, at du bor eller er parat til at bosætte dig inden for en times kørsel fra Great Northern i Kerteminde.

Yderligere information

TN Hospitality Advisors varetager rekrutteringen til denne stilling, og al henvendelse skal rettes hertil. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Lone Møller på mobil 2446 9064 eller Michael Telling på mobil 2279 8181. Ansøg via opslaget med dit CV og en kort ansøgning. Ansøgninger behandles løbende.

JOMP.dk - Hospitality Jobs glæder sig til at høre fra dig.

Om Great Northern

Great Northern er blandt Nordens mest markante hospitality-destinationer. Med et prisvindende golfanlæg, et eksklusivt hotel, en ambitiøs gastronomisk profil og et unikt wellness- og performanceunivers er fundamentet skabt. Ambitionen er klar: at udvikle Great Northern til en internationalt anerkendt destination i absolut særklasse.

Hotellet rummer 52 værelser og suiter i en ny hotelbygning fra 2026 samt 15 fritliggende bungalows. Hertil kommer to golfbaner, heriblandt Great Northern Course, der er den første golfbane i Danmark designet af Nicklaus Design, en Aqua Spa på 4.500 m², en restaurant med fokus på sæsonens råvarer samt møde- og eventfaciliteter. Et nyt performanceunivers, hvor performance, restitution og moderne teknologi mødes, er på vej.

Du kan læse mere om Great Northern på greatnorthern.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn JOMP.dk - Hospitality Jobs
Location Icon
Adresse Kerteminde
Calendar Icon
Kontaktperson Lone Møller
phone Icon
Telefon 2446 9064
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kerteminde

Se større kort