Erfaren Production Manager til vores malerafdeling

Kverneland Group Kerteminde AS søger en erfaren Production Manager til malerafdelingen. Er du den rette til at samle dygtige medarbejdere og skabe forandring?

Erfaren Production Manager til vores malerafdeling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Motiveres du af at se muligheder og skabe forandring? Brænder du for at samle dygtige medarbejdere og få dem til at gå i samme retning? Og kan du derigennem skabe resultater? Så er du måske Kverneland Group Kerteminde AS’ nye produktionsleder.

Med reference til Director Production, Gitte Maribo, bliver du en del af et velfungerende lederteam på 9 personer, som samarbejder tæt i en hektisk, men også sjov hverdag.

Produktionen i Kerteminde består på nuværende tidspunkt af 330 timelønnede fordelt på 9 områder, som sammen producerer et stort og komplekst ”For earth for life”-program af skårlæggere, rivere og vendere.

Om stillingen

Som produktionsleder for malerafdelingen får du ledelsesansvar for 30 medarbejdere, som arbejder på skiftehold.

Malerområdet er produktionens nerve og balancerer dagligt ordreflow fra 17 montagelinjer samt en høj variation i farveskift, vareskift og temposkift. Dette stiller store krav til planlægning, struktur og overblik. Kverneland Group Kerteminde AS arbejder med pulverlakering og håndterer samtidig en væsentlig mængde kemi.

Du behøver ikke nødvendigvis have en baggrund inden for overfladebehandling, men kendskab til kemi og overfladebehandling er en klar fordel. Kverneland Group Kerteminde AS forestiller sig desuden, at du er en erfaren produktionsleder, der ved, hvad det vil sige at levere hver dag, og som kan skabe et stærkt vinderteam i malerafdelingen.

Dine arbejdsopgaver

Sikkerhed er det vigtigste i hverdagen, og Kverneland Group Kerteminde AS forventer, at du kan sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø både fysisk og psykisk – uden at gå på kompromis med de daglige mål.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Afholde tavlemøder
  • Planlægge, prioritere og fordele arbejdsopgaver i samarbejde med linjeformændene
  • Sikre, at afdelingen ikke bliver en flaskehals i produktionen
  • Skabe overblik over driftsplaner og dagligt rapportere afvigelser og udfordringer
  • Sikre den rette bemanding og de nødvendige kompetencer
  • Sikre udstyr og anlæg vedligeholdes og driftes korrekt

Du inddrager aktivt medarbejderne, hvor det skaber værdi, og bruger din erfaring til at nå afdelingens mål og understøtte Kverneland Groups strategier.

Din synlige og nærværende ledelsesstil på produktionsgulvet bidrager til optimering af processer og skaber motiverede medarbejdere. People management er en naturlig del af rollen; du går forrest og formår at sætte retning samt drive dine medarbejdere i den rigtige retning.

Du får også ansvar for administrative opgaver såsom:

  • Rekruttering
  • Godkendelse af tidsregistrering og fremmøde
  • Generel personaleledelse

Derudover bidrager du aktivt i produktionslederteamet og driver selvstændigt projekter, både inden for eget område og på tværs af organisationen.

Med din økonomiske forståelse sikrer du fokus på budgetter, produktivitet og kapacitet, så du træffer de rette beslutninger i hverdagen.

Kverneland Group Kerteminde AS hjælper dig med at komme godt fra start og bidrager med sparring, gode råd, opmuntring og konkrete redskaber samt knowhow.

Kverneland Group Kerteminde AS tilbyder:

Udover lønpakken tilbyder Kverneland Group Kerteminde AS muligheden for indgåelse i en bruttomobilordning, kantineordning, personaleforening, kunstforening mv. Mobiltelefon og PC er standardudstyr.

For at få succes i stillingen, forestiller Kverneland Group Kerteminde AS sig, at du har en stærk baggrund inden for produktionsledelse, en lederuddannelse eller tilsvarende. Meget gerne erfaring med skiftehold. I tidligere stillinger har du bevist, at du er en fagligt kompetent sparringspartner med god teknisk, økonomisk og procesmæssig forståelse.

Du har kendskab til Industriens Overenskomst og generel ansættelsesretslig lovgivning. Kverneland Group Kerteminde AS lægger derudover vægt på, at du har arbejdet med Standard Works, Microsoft Office-pakken, SAP eller tilsvarende ERP-system og Promark. Du behersker engelsk og dansk mundtligt såvel som skriftligt. Erfaring med LEAN er et stort plus.

Som person er du en dygtig leder, der går forrest samt formår at lede og kommunikere i øjenhøjde. Du har et højt drive og formår at eksekvere på aftalte opgaver og mål. Du trives i rollen som motivator og ved at bidrage til et godt samarbejde, ikke kun i din afdeling, men på tværs af organisationen.

Som produktionsleder i Kverneland Group Kerteminde får du en stor berøringsflade, du formår derfor at arbejde tværorganisatorisk og servicere på et højt niveau. Som leder og person er du handlekraftig, nærværende og empatisk. Selv når hverdagen er travl og til tider hektisk, har du energi og overskud til dine medarbejdere og dine kolleger.

Lyder stillingen som noget for dig?

Send gerne din ansøgning snarest. CV og motiveret ansøgning modtages kun elektronisk.

Der afholdes sommerferie fra uge 28 til og med uge 31, og samtaler forventes derfor først gennemført i uge 33.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Kverneland Group Kerteminde AS
Location Icon
Adresse Taarupstrandvej 25, 5300, Kerteminde
Se stillingsopslag