Vil du være en af indtil videre 139 frivillige i Ældre Sagens lokalafdeling i Langeskov-Munkebo på Nordøstfyn?
Ældre Sagen mangler en eller flere kreative personer, der har lyst til at løse forskellige mindre grafiske opgaver for Ældre Sagens lokalafdeling. Opgaverne består primært af at lave plakater og flyers for afdelingens mange arrangementer og aktiviteter. Ældre Sagen arbejder ikke med faste skabeloner o.lign., så der er en stor grad af frihed til at løse opgaverne, som du har lyst til.
Kontakt Ældre Sagen, hvis det er noget for dig, eller hvis du vil høre mere om opgaven.
Ældre Sagen har over 1 million medlemmer, fordelt på 215 lokalafdelinger.
På landsplan har Ældre Sagen mere end 21.000 engagerede frivillige.