Skip to main content
17. april 2023

Hjemmeplejen Kerteminde søger sommerferieafløsere og tilkaldevikarer

Er du uddannet indenfor sundhedsområdet, i gang med en sundhedsfaglig uddannelse eller har erfaring med at køre hjemmepleje, så se med her.

Tilkaldevikarer og ferieafløsere søges til hjemmeplejen Kerteminde.

Hos hjemmeplejen i Kerteminde søger de tilkaldevikarer og ferieafløsere til dag- og aftenvagter. Er du uddannet indenfor sundhedsområdet, i gang med en sundhedsfaglig uddannelse eller har erfaring med at køre hjemmepleje, så se med her:

I hjemmeplejen Kerteminde besøger de byens borgere i eget hjem og hjælper med alt fra bad og personlig hygiejne til rengøring og medicin. De søger afløsere, som har lyst til at gøre en forskel og hjælpe til, når det faste personale har fri og ferie.

Ansættes du i hjemmeplejen Kerteminde, tager du og dine kollegaer på holdet ansvaret for jeres ruter og jeres arbejdstider, ligesom I sammen sikrer gode borgerforløb. Der vil være tæt sparring med sygeplejen, ligesom der er faste holdmøder hver uge. Ved disse møder vil visitator og andre relevante samarbejdspartnere deltage. Helt overordnet vil de hos hjemmeplejen ”rykke tættere sammen i bussen”, og de tror på, at for at skabe gode borgerforløb, har man brug for hinanden.

Vil du med på holdet? Søg jobbet, fordi du elsker den mangfoldighed hjemmeplejen repræsenterer, og fordi du vægter god kvalitet. De forventer, at du forstår nødvendigheden af faglig dokumentation, og at du kender dig selv, så du ved, hvor du er dygtig, og hvor du med fordel kan udvikle dig.

Mødested er Fjordly plejecenter, Borgmester Hansensvej 7, 1. sal, 5300 Kerteminde.

Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse hos Kerteminde Kommune indhentes der offentlig straffeattest.

Samtaler afholdes løbende, og med ansættelse gerne hurtigst muligt eller efter aftale.

Vil du vide mere eller har du lyst til at komme forbi til en kop kaffe kan du kontakte holdledere Laila Frøslev på tlf. 21489198 & Line Andersen på tlf. 24379530

Personalepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Personalepolitik%202017.pdf

Rygepolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Kommunen/Job/Rygepolitik%202017.pdf

Værdighedspolitik:
https://kerteminde.dk/Files/Files/Politik/Vedtagne%20politikker/V%C3%A6rdighedspolitik%202016.pdf

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Laila Frøslev
Tlf.: 21 48 91 98

Line Andersen
Tlf.: 24 37 95 30

Søg stillingen online her

Fjordly plejecenter
Borgmester Hansensvej 7, 1. sal
5300 Kerteminde