Bliv kantpresseoperatør hos Ib Andresen Industri og få ansvar for avancerede maskiner i et stærkt team med fokus på kvalitet, faglighed og godt samarbejde.
Vil du være en del af en moderne produktionsvirksomhed, hvor kvalitet, faglighed og godt samarbejde er i fokus? Så har du nu muligheden for at blive en del af afdelingen for pladebearbejdning hos Ib Andresen Industri i Langeskov.
Om jobbetIb Andresen Industri A/S er en moderne produktionsvirksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af stålløsninger til en lang række brancher.
Som kantpresseoperatør bliver du en del af et spændende produktionsområde, hvor du efter endt oplæring får ansvar for en af de avancerede kantpressere.
Arbejdsopgaverne består primært af:
- Opstilling og indstilling af kantpressen
- Bukning af emner til forskellige kundeforhold
- Kvalitetskontrol, dokumentation og opmåling af emner
- Tilførsel af råvarer (stål, emballering)
- Daglige vedligeholdsopgaver
- Optimering af processer og produktion
Du bliver en del af et velfungerende og rutineret team på i alt 31 kollegaer, hvoraf de 18 er på fast daghold. De øvrige kollegaer er fordelt på henholdsvis aften- og nathold.
I afdelingen for pladebearbejdning er der højt til loftet og plads til grin i hverdagen. Samtidig er teamet ambitiøst omkring deres høje faglighed og lægger stor vægt på et stærkt fællesskab, hvor der passes på hinanden og gives rum til udvikling.
Din profilOm du er faglært eller autodidakt i metalfaget, gør ikke det store, men Moment forventer, at du har erfaring som kantpresseoperatør. Hertil forestiller Moment sig, at du har en god tegningsforståelse, erfaring med måleværktøjer og kan arbejde selvstændigt med betjening af kantpressen efter endt oplæring.
Som type er du kvalitetsbevidst og detaljeorienteret, da du ved, at kvalitetskravene til de enkelte emner kan være høje. Du trives i en produktion, hvor sikkerhed vægtes højt, og hvor opgaverne som oftest er kendte emner i serieproduktion.
Moment ser gerne, at du har truckcertifikat.
Praktisk info og procesArbejdstid: Daghold, kl. 06:54-15:00 mandag til torsdag samt fredag kl. 06:54-14:00.
Vikariat: Try and hire, vikariat med henblik på fastansættelse.
Løn: Efter gældende overenskomst og lokalaftale.
Sådan ansøger duInteresserede kan ansøge ved at oprette en profil og uploade CV.
Moment glæder sig til at modtage din ansøgning.
Om virksomhedenIb Andresen Industri har i mere end 50 år serviceret kunder i hele Nordeuropa med stålbaserede løsninger.
Ib Andresen Industri lægger stor vægt på et højt niveau fra alle medarbejdere, foruden at man er indstillet med en holdånd og en mentalitet med at løfte i flok, når behovet opstår.
Virksomheden har en uformel samarbejdskultur baseret på værdierne: Tillid og respekt, innovation og udvikling, engagement og ansvar samt vækst og lønsomhed.
Arbejdspladsen har gode tilkørselsmuligheder, både med tog og egen bil. Den ligger cirka 15 minutter øst fra Odense.