Skip to main content
11. januar 2023

Kerteminde Kommune søger chef for ældre, handicap og sundhed

Kerteminde Kommune leder efter en chef med skarp sans for kommunal økonomi og politisk tæft, som kan skabe sammenhold og sætte retning for et mangfoldigt område i en tætknyttet kommune. Er det noget for dig? Kerteminde Kommune er en fynsk kommune i positiv udvikling med en helt unik natur og kulturarv. Kerteminde er en kommune […]

Kerteminde Kommune leder efter en chef med skarp sans for kommunal økonomi og politisk tæft, som kan skabe sammenhold og sætte retning for et mangfoldigt område i en tætknyttet kommune. Er det noget for dig?

Kerteminde Kommune er en fynsk kommune i positiv udvikling med en helt unik natur og kulturarv. Kerteminde er en kommune med ambitioner, og derfor er målsætningen, at kommunens kvaliteter og tilbud skal udvikles og styrkes, så endnu flere vælger at flytte til kommunen. Kerteminde Kommune er bygget på stærke fællesskaber og tætknyttede lokalsamfund. Dette ses også i den nærhed og oprigtighed, som kommer til udtryk i den service, borgerne oplever. Man passer på og hjælper hinanden i Kerteminde Kommune.

Kerteminde Kommune vil fællesskaberne. Det er den grundlæggende værdi, som udstråler af kommunens vision. Borgere og ansatte er tilsammen et fællesskab, og det er her, at de bedste løsninger findes. Gennem engagement, tillid og et helhedsorienteret syn på kommunen som organisation og opgaveløser, kan de bedste resultater opnås ved at tænke ”vi og os” fremfor ”ansatte og borgere”.

Som chef for ældre, handicap og sundhed har du ansvaret for en afdeling, der spænder meget bredt. Det betyder, at en væsentlig opgave for dig vil være at samle afdelingen og sikre større sammenhørighed på tværs. Du skal samtidig sikre budgetoverholdelse gennem solid økonomistyring og se fremad for at træffe og adressere de beslutninger, der kan sikre økonomien på længere sigt.

Kerteminde Kommune søger en strategisk og empatisk chef, der kan sikre tværorganisatorisk samarbejde og god økonomistyring på ældre-, handicap- og sundhedsområdet. Det kræver en overordnet forståelse for de pågældende områder, samt strategisk drive, politiske tæft samt økonomisk og analytisk sans. Du skal finde de gode løsninger og samtidig sikre det økonomiske fundament.

Den ideelle kandidat har erfaring fra det kommunale og har ledelseserfaring fra en politisk styret organisation. Der forventes en overordnet forståelse for området, mens din faglige og uddannelsesmæssige baggrund er af mindre betydning, så længe du har erfaringerne og evnerne til at sikre god styring og retning på området.

Yderligere oplysninger

Er du interesseret, kan du læse mere om stillingen her.

Der er ansøgningsfrist d. 15. januar. Første samtaler afholdes d. 23. januar og anden samtaler d. 27. januar.

Der kan i forbindelse med rekrutteringen rettes fortrolig henvendelse til direktør Bettina Brøndsted på 5155 6908 eller chefkonsulent Anne Steffensen (Komponent) på 2966 6112.

Direktør Bettina Brøndsted på 5155 6908 eller chefkonsulent Anne Steffensen (Komponent) på 2966 6112.

Kerteminde Kommune

Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde.