
Vi har travlt og søger derfor nye kollegaer til lager & produktion.
Om jobbet
Hos Munkebo Seafood har vi fisk og skaldyr mellem hænderne hver eneste dag – og før dagen er omme, er de blevet til konserves, som finder vej til både danske og internationale markeder.
Du bliver en del af lageret & produktionen, hvor dine primære opgaver er at pakke produkterne. Arbejdet foregår ved samlebånd og lukkemaskiner, og du er med hele vejen for at sikre, at alt bliver pakket korrekt og lever op til vores kvalitetskrav. Det kræver overblik og sans for kvalitet – også når tempoet er højt.
I hverdagen forventes det, at du både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer. God kommunikation er afgørende for, at hverdagen fungerer effektivt. Da kommunikation spiller en central rolle i arbejdet, er det nødvendigt, at du kan læse og forstå dansk.
Stillingen byder på en aktiv arbejdsdag, hvor du er på benene det meste af tiden, og hvor vi hjælper hinanden med at få opgaverne løst sikkert og effektivt.
Du får en grundig oplæring og en tryg start sammen med en erfaren kollega. Erfaring er ikke det vigtigste for os – det er din indstilling og lysten til at være en del af fællesskabet.
Arbejdstiden ligger som udgangspunkt fra kl. 07.00–15.00, med fri kl. 14.30 om fredagen. I perioder kan der være varslede ændringer i arbejdstiden.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til Annika Andersen aa@munkeboseafood.dk
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende dine spørgsmål på mail. Telefonsamtaler aftales ligeledes via mail, så der kan afsættes tid til en dialog.
Vi ser frem til at høre fra dig – kast endelig snøren ud, vi er klar til at bide på!

