Project Manager

FAYARD A/S søger en Project Manager til et dynamisk team i Munkebo. Grib chancen for at præge fremtiden inden for maritim service!

Project Manager

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kunne du tænke dig at arbejde i et dynamisk drift- og projektteam i en maritim servicevirksomhed eller et skibsværft med opgaver inden for reparation, vedligehold og ombygninger af skibe i en virksomhed med fokus på international vækst, udvikling og innovation? Så er FAYARD A/S måske din kommende arbejdsplads!

FAYARD A/S søger en Project Manager til at indgå i FAYARD A/S's drifts- og projektafdeling samt bistå i den fortsatte udvikling af FAYARD A/S's position. FAYARD A/S har et arbejdsmiljø med en åben og uformel omgangstone, en flad virksomhedsstruktur, og FAYARD A/S arbejder i et internationalt og dynamisk miljø.

Du vil typisk indgå i et team med en anden Project Manager omkring et konkret skib eller projekt. Samtidig vil det være et forløb med en stejl læringskurve og løbende nye opgaver og udfordringer.

Primære arbejdsopgaver, ansvarsområder og hvad FAYARD A/S tilbyder:

  • Driftsansvarlig for de enkelte skibe som projektleder med det overordnede ansvar for de enkelte projekters gennemførelse fra skibets ankomst til afgang.
  • Koordinering mellem relevante afdelinger og bred kommunikation med forskellige dele af organisationen samt eksterne samarbejdspartnere.
  • Ansvarlig for kvalitet, sikkerhed og styring af projektøkonomi og medarbejdere for de enkelte projekter.
  • Tæt dialog med kunder og aktivt arbejde med løbende forbedringer i organisationen.
  • Mulighed for at præge sin stilling med udviklingsmuligheder inden for organisationen.

Kvalifikationer, erfaring og baggrund:

  • Du har gerne maritim teknisk viden og erfaring.
  • Du er praktisk anlagt og har for eksempel en baggrund som inspektør eller superintendent, maskinmester, service engineer eller anden fagmæssig relevant baggrund.
  • Du har en interesse og forståelse for projektøkonomi.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.
  • Bosiddende inden for rimelig afstand af FAYARD A/S's lokation i Munkebo.

Arbejdstid:

Arbejdstiden planlægges løbende, og fordelingen af projekter justeres som minimum på ugebasis. Arbejdstiden varierer afhængigt af projekterne, hvor der kræves gensidig fleksibilitet, og der må forventes arbejde i weekender.

Løn:

Fastsættes afhængigt af den pågældendes kvalifikationer og efter nærmere aftale.

Ansøgning og opstart:

  • Ansøgning og CV sendes snarest muligt til hr@fayard.dk. Der holdes samtaler løbende, og FAYARD A/S forventer, at stillingen tiltrædes, så snart FAYARD A/S har fundet den rigtige kandidat.
  • Opstart vil foregå med oplæring ved FAYARD A/S's projektteam under kollegaer med stor og bred erfaring.
  • Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte CTO Jon Lohmann og/eller Vice-CEO Morten Møller Pedersen på telefon 21 61 55 21 og 21 61 55 30.

FAYARD A/S er blandt Nordeuropas største og mest effektive reparations- og ombygningsværfter for skibe og er en familieejet virksomhed, som drives af 3. og 4. generation fra ejerfamilien.

FAYARD A/S dokker og vedligeholder årligt cirka 120-130 skibe i stort set alle størrelser og har derudover flere større projekter ved kaj i forbindelse med ombygninger, retrofits og andre maritime serviceprojekter og -løsninger.

Se mere på www.fayard.dk og https://www.fayard.dk/brochure-pdf.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn FAYARD A/S
Location Icon
Adresse Kystvejen 100, 5330, Munkebo
Calendar Icon
Kontaktperson Jon Lohmann
Email Icon
Email hr@fayard.dk
phone Icon
Telefon 21 61 55 21
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Kystvejen 100, 5330, Munkebo

Se større kort