Skip to main content

Juletræstænding på Torvet

Fredag den 25. november bliver julen for alvor skudt i gang i Kerteminde. Kom til en hyggelig eftermiddag og aften med julestemning og bogstavskattejagt. Kl. 16.00 starter hyggen. Tag familien med på bogstavskattejagt rundt i Kerteminde. I kan tage en tur rundt i centrum og indsamle bogstaver i vinduerne på Cityforeningens medlemsbutikker. Samtidig er der […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Fredag den 25. november bliver julen for alvor skudt i gang i Kerteminde. Kom til en hyggelig eftermiddag og aften med julestemning og bogstavskattejagt.
Kl. 16.00 starter hyggen. Tag familien med på bogstavskattejagt rundt i Kerteminde. I kan tage en tur rundt i centrum og indsamle bogstaver i vinduerne på Cityforeningens medlemsbutikker. Samtidig er der god mulighed for at få juleshoppet lidt i de mange spændende butikker.
Efter bogstavskattejagten er det blevet tid til at tænde det store juletræ nede på Torvet. Kl. 18.00 tændes træet af borgmester Kasper Olesen, mens Musik og Kulturskolen spiller op til julehygge.
Praktisk:
Hvis I ønsker at deltage i bogstavskattejagten, kan I få udleveret skattekortet med deltagerregler hos Pias Pølsevogn på Torvet i Kerteminde. Efter skattejagten afleverer I det udfyldte skattekort hos Pias Pølsevogn igen. Her uddeles der ligeledes en slikpose til alle børn, der afleverer kortet fredag den 25. november inden kl. 20.00.
Program:
Kl. 16.00 – 17.00: Bogstavskattejagt går i gang
Musikskolen spiller
Kl. 17.00 – 17.30: Julehygge i kirken
Kl. 17.30 – 17.55: Musikskolen spiller
Kl. 18.00: Juletræet tændes
Læs mere om dagen og reglerne for bogstavskattejagten.
 

Kirkens Korshærs adventstue i Marslev

Nu kommer julen til Den Gamle Skole i Marslev.  Kirkens Korshær inviterer til deres hyggelige adventstue i de flotte omgivelser. Her kommer der til at være salgsboder med alverdens spændende sager. Du kan blandt andet købe forskelligt strik og håndarbejde, juledekorationer, kranse og gravpynt. Der er desuden mulighed for at købe lodder i tombolaen eller […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Nu kommer julen til Den Gamle Skole i Marslev. 
Kirkens Korshær inviterer til deres hyggelige adventstue i de flotte omgivelser. Her kommer der til at være salgsboder med alverdens spændende sager. Du kan blandt andet købe forskelligt strik og håndarbejde, juledekorationer, kranse og gravpynt. Der er desuden mulighed for at købe lodder i tombolaen eller det kinesiske lotteri. Skulle tørsten eller sulten melde sin ankomst, er der også mulighed for både at købe kaffe, te og saft samt boller, lagkage og æblekage.

Alle indtægter fra dagen går ubeskåret til Kirkens Korshærs arbejde med socialt udsatte. Arrangementet afholdes i samarbejde med Kirkens Korshær Østfyn-kredsen.
Kom til en hyggelig dag, hvor du kan få julehygget, samtidig med at du støtter et godt formål.

Julekoncert på Johannes Larsen Museet

Lad musikken føre jer igennem den traditionelle nordiske jul på Johannes Larsen Museet d. 10. december, hvor Blum & Haugaard Band med trompetist Sidsel Lund giver julekoncert. Det er intet nyt fænomen, at vi i dag fylder juletiden med masser af musik og velkendte melodier. Den nordiske jul har nemlig langt tilbage i historien været […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Lad musikken føre jer igennem den traditionelle nordiske jul på Johannes Larsen Museet d. 10. december, hvor Blum & Haugaard Band med trompetist Sidsel Lund giver julekoncert.
Det er intet nyt fænomen, at vi i dag fylder juletiden med masser af musik og velkendte melodier. Den nordiske jul har nemlig langt tilbage i historien været lig med musik, sang og dans hos både høj og lav, rig og fattig. Når vi tager hinanden i hænder og går rundt om juletræer, og når vi i kor synger de klassiske salmer og sange, er det altså en tradition, der rækker langt tilbage i generationer.
Blum & Haugaard Band tager jer med på en musikalsk rejse tilbage til den nordiske juls rødder med deres julekoncerter, og I år får de selskab af den dygtige trompetist Sidsel Lund, som debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2021.
Kom med til en magisk og spændende eftermiddag.
Julekoncerten starter kl. 16.00. Bestil billet her.

Udstilling: “Alle tiders jul”

Østfyns Museer sørger for julestemning i Kerteminde, når de åbner deres udstilling ALLE TIDERS JUL om julens historie. Se også den imponerende peberkageby, der er lavet med hjælp fra Kertemindes borgere. Fredag d. 11. november åbner Toldboden igen dørene op til en jule-tidsrejse gennem historien med udstillingen ALLE TIDERS JUL, der viser juleborde og juletræer […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Østfyns Museer sørger for julestemning i Kerteminde, når de åbner deres udstilling ALLE TIDERS JUL om julens historie. Se også den imponerende peberkageby, der er lavet med hjælp fra Kertemindes borgere.
Fredag d. 11. november åbner Toldboden igen dørene op til en jule-tidsrejse gennem historien med udstillingen ALLE TIDERS JUL, der viser juleborde og juletræer fra tre forskellige tidsperioder. I år er udstillingen tilmed blevet udvidet med en vaskeægte østfynsk peberkageby, der er produceret i samarbejde med Kertemindes borgere.
ALLE TIDERS JUL bliver indviet af Borgmester Kasper Ejsing Olesen kl. 14:00 på åbningsdagen, og der vil være mulighed for at nyde lidt julelækkerier i anledningen.
Herefter er udstillingen åben onsdag til søndag kl. 13:00-17:00 helt indtil d. 23. december. Entré er gratis.

Julemanden kommer til Kerteminde

Lørdag den 10. december kl. 11.00 får Renæssancehavnen i Kerteminde fornemt besøg. Her kommer nemlig selveste Julemanden forbi. Og som traditionen foreskriver det, ankommer han naturligvis med skib til havnen. Der vil efterfølgende være fællesdans om det store juletræ. Hvis man har lyst, kan man få en tur rundt på Torvet i hestevogn. For at […]

Af: Daniel Svendsen | Foto:

Lørdag den 10. december kl. 11.00 får Renæssancehavnen i Kerteminde fornemt besøg. Her kommer nemlig selveste Julemanden forbi. Og som traditionen foreskriver det, ankommer han naturligvis med skib til havnen.
Der vil efterfølgende være fællesdans om det store juletræ. Hvis man har lyst, kan man få en tur rundt på Torvet i hestevogn.
For at skabe den helt rigtige hyggelige julestemning kommer Lindø Orkesteret og spiller dejlig julemusik på Torvet.
Kom til nogle rigtig hyggelige timer i Kerteminde.