Skip to main content
1. august 2023

Køb bøger for bare to kroner til udsalg på Kerteminde Bibliotek

Mangler du et par bøger til reolen, eller er du løbet tør for læsestof? Så er det heldigt, at Kerteminde Bibliotek lige nu sælger ud af deres udgåede bøger.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Mangler du et par bøger til reolen, eller er du løbet tør for læsestof? Så er det heldigt, at Kerteminde Bibliotek lige nu sælger ud af deres udgåede bøger.

En gang imellem skal der også ryddes op og ud på biblioteker, og på Kerteminde Bibliotek har de fundet bunkevis af bøger, som ikke længere bliver læst af lånerne. Dem kan du nu få fingrene i til deres bogudsalg, hvor en bog eller et tidsskrift koster den beskedne sum af bare to kroner.

Du kan købe lige så mange bøger, som du vil, indenfor både den betjente og selvbetjente åbningstid indtil den 11. august, hvor bogudsalget lukker for denne gang.

Besøg Kerteminde Bibliotek på Strandvejen 4-6, hvor de hver dag har åbent kl. 07.00-20.00 med varierede betjente tider.