Kommunaldirektør søges til Kerteminde Kommune

Kerteminde Kommune er på udkig efter en ny kommunaldirektør. Hvis du er en erfaren og udviklingsorienteret topleder med indgående kendskab til det kommunale maskinrum og har et skarpt blik på kommunal økonomi, så se med her!

Kerteminde Kommune er en østfynsk kommune i positiv udvikling med en helt særlig natur og kulturarv, som giver et unikt grundlag og potentiale for vækst og udvikling. Kommunen er en attraktiv tilflytningskommune med relevante kulturtilbud, et aktivt foreningsliv og et driftigt erhvervsliv. Det er en alsidig og dynamisk kommune, som lægger vægt på at støtte op om de eksisterende virksomheder og samtidig aktivt trække nye virksomheder til. Alt dette skaber rammerne for en attraktiv og spændende arbejdsplads for deres kommende kommunaldirektør.

Kerteminde Kommune søger en nærværende, udviklingsorienteret kommunaldirektør med solide økonomiske kompetencer og kommunalt kendskab. De forventer, at du kan være en samlende figur, som styrker samarbejde både internt i organisation og udenfor rådhuset i relationen til borgere, virksomheder og interessenter. Du får muligheden for at stå i spidsen for en tætknyttet og velfungerende organisation med stort potentiale og endnu større drømme.

Den ideelle kandidat har topledererfaring fra den kommunale verden og stærke økonomiske kompetencer. Det er en grundlæggende forudsætning, at du har erfaringer med ledelse i en politiske styret organisation, og at du allerede har erhvervet dig den fornødne indsigt i politiske processer. Din erfaring, handlekraft og dokumenterede resultater er af større betydning end din uddannelsesmæssige baggrund. Kort sagt, du skal være klar på opgaven fra dag 1.

Som kommunaldirektør er du bindeled mellem det politiske niveau og den kommunale organisation. Du skal sammen med din direktion være med til at styrke dette samarbejde og sikre tryghed og tillid på tværs i organisationen. Samtidig vil du også som kommunaldirektør skulle indtage en proaktiv og synlig rolle udadtil.

De forventer, at du tager aktiv del i livet i kommunen som repræsentant for det kommunale Kerteminde. De forventer også, at deres nye kommunaldirektør har et godt kommunalt netværk, og herigennem kan være med til at fremme deres interesser, samt at du kan bidrage til dynamisk sammenspil mellem kommunens forskellige aktører internt såvel som eksternt.

I Kerteminde Kommune er der kort fra tanke til handling, og relationer er i høj grad en del af samarbejdet og opgaveløsningen. Det gælder også for kommunaldirektøren, som hurtigt kan blive fortrolig med organisationen, dens medarbejdere og opgaver og herigennem sætte sit præg på organisationen.

De forventer, at du har lyst og evner til at gribe denne mulighed og aktivt omsætte visioner og ideer til strategier, mål og handlinger og i sidste ende resultater.

Yderligere oplysninger

Motivers du af de beskrevne opgaver, og har du de kompetencer, som der efterspørges, kan du læse mere om stillingen og ansættelsesprocessen her.

Der er ansøgningsfrist d. 23. oktober. Første samtaler afholdes d. 15. november, og anden samtaler afholdes d. 21. november. Tiltrædelse senest 1. januar 2023

Der kan i forbindelse med rekrutteringen rettes fortrolig henvendelse til Borgmester Kasper Ejsing Olesen på 2465 9249 eller chefkonsulent Bjarne Voigt Hansen (Komponent) på 2715 2915.

Søg stilling

Adresse

Hans Schacksvej 4,

5300 Kerteminde

Del denne side