10. september 2025

|

Pressemeddelelse

Mand varetægtsfængslet i 4 uger for omfattende bedrageri ved kloning og salg af dyre biler

En 55-årig mand fra Kerteminde kommune er onsdag fængslet for sin rolle i forbindelse med omfattende kloning af biler. Han mistænkes for at have stjålet, leaset og tilegnet sig nyere el-biler til en samlet værdi på over 3 millioner kroner.

Mand varetægtsfængslet i 4 uger for omfattende bedrageri ved kloning og salg af dyre biler
Af: Fyns Politi | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Fyns politi mistænker, at den nu varetægtsfængslede har deltaget i kloning og efterfølgende salg af disse biler. Der er tale om forskellige bilmærker: Volkswagen, Mercedes, Renault og Audi – alle nyere el-biler. Nogle af bilerne blev indledningsvis leaset ved at kriminelle udgav sig for at være intetanende velestimerede selskaber. I forbindelse med en aktion tirsdag blev desuden anholdt en 59-årig mand fra Faaborg/Midtfyn Kommune, en 55-årig mand fra Nyborg Kommune samt en 43-årig kvinde fra Kerteminde kommune, men de er løsladt igen. Onsdag blev yderligere to mænd på hhv. 38 år fra Gentofte Kommune og en 42 år fra Albertslund Kommune anholdt og sigtet på Sjælland.
Fyns Politi kan ikke afvise, at der kommer flere anholdelser i sagen.
Vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein siger:
Det er en kompleks sag, som vi har arbejdet på i et godt stykke tid, derfor er vi også godt tilfredse med anholdelserne og resultatet af fremstillingen i dag. Vi håber, at den her sag kan være med til at vise, at vi har fokus på den her type af kriminalitet, der involverer absolutte luksusbiler, som de kriminelle også selv turnerer rundt i. Nu ser vi frem til at fortsætte efterforskningen.
I forbindelse med aktionen er der ransaget på flere adresser på Fyn og Sjælland og beslaglagt i alt 20 biler, der nu skal undersøges nærmere.
Event Information