Igen i år har der været en stor søgning til Landdistriktspuljen, og det viser, at vi har stærke lokalsamfund i hele landet, som udviser en stor skabertrang og initiativrigdom. Det er meget positivt og skaber grundlag for at understøtte den udvikling og fremdrift, vi har behov for i landdistrikterne.Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis, tilføjer:
I de seneste år har Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen oplevet en markant stigning i antallet af ansøgninger, og det glæder os især, at de både har høj kvalitet og kommer fra hele landet. Det store engagement og den betydelige mangfoldighed i projekttyperne vidner om, at der spirer mange lokale udviklingsinitiativer. Særligt mødesteder på tværs af generationer - med afsæt i det rige natur- og kulturliv -står stærkt i landdistrikterne, og det er noget, der bliver værnet om og udviklet på. Puljens nye fokus på maritime miljøer har givet anledning til spændende idéer, og udvalget ser gerne, at endnu flere projekter udfolder sig inden for dette felt.Landdistriktspuljen havde d. 24. april 2025 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 145 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 63,7 mio. kr. I alt modtager 16 projekter i Region Syddanmark modtager støtte.
