Myndighedsrådgiver søges til voksenhandicap- og psykiatriområdet

Handicap og Psykiatri søger en myndighedsrådgiver til området for voksne med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, da en af deres sagsbehandlere har opsagt sin stilling for at søge nye udfordringer. Læs deres stillingsopslag herunder:

Har du et solidt myndighedsperspektiv med respekt for borgerland, og er du motiveret af at hjælpe borgeren med at fremme sine muligheder for at udvikle sig og klare sig selv, herunder medvirke til at lette sin daglige tilværelse og forbedre sin livskvalitet? Og vil du omsætte din myndighed og motivation fra både saglige, faglige og økonomiske hensyn i en spændende og travl hverdag, med fokus på borgerens aktive medvirken i eget liv? Så modtager vi gerne en ansøgning fra dig.

Vi søger en dygtig og ambitiøs myndighedssagsbehandler til dialog, opfølgning, visitation, målgruppevurdering samt rådgivning af voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som er i personkreds af servicelovens voksenbestemmelser.

Myndighedsområdet i Kerteminde Kommune anvender rehabilitering og borgernes ressourcer som metode ved leveringen af det sammenhængende borgerforløb. Vi arbejder tværfagligt og inddragende i forhold til såvel borgere som fagligt.

Vi forudsætter, at du:

  • er uddannet socialrådgiver og har erfaring med handicap- og psykiatriområdet i kommunalt regi
  • er socialt og forvaltningsretligt velfunderet
  • har erfaring med bestilling af specialiserede ydelser på voksenområdet, herunder har erfaring med – eller har interesse for kontraktforhandling
  • kan arbejde socialfagligt og systematisk i myndighedsudøvelsen og i borgerland
  • er bekendt med voksenudredningsmetoden
  • har evner for IT, og kan sætte dig ind i nye elektroniske fagsystemer
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • har gode mundtlige og skriftlige kommunikative kompetencer
  • er ambitiøs, når du skriver den sagligt rigtige afgørelse
  • har kørekort og efter behov kan stille egen bil til rådighed
  • er i grundlæggende godt humør

Funktionen kræver tillige, at du tager myndighedsrollen på dig. Det at være myndighedsperson kræver, at man nogle gange må give en borger afslag på det, som der søges om. Det fordrer, at man er i besiddelse af en god portion empati, så borgeren føler sig set, hørt og respekteret, samtidig med at man skal være tydelig og klar i afslaget. Det er en balancegang, som du skal mestre.

Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer i et mindre team på fire personer, som er en del af et større myndighedsområde
  • Tæt og systematiseret tværfagligt samarbejde i en fælles myndighed
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemme efter aftale
  • Afvekslende arbejdsdage
  • Godt samarbejde med teamets interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af egne opgaver

Ansættelse:
Stillingen er 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1.2.2023.

Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger hos sagsbehandler Stine Ossian Fløjborg tlf. 65151094/ 29325091, på stfl@kerteminde.dk eller hos konstitueret leder Solveig Christiansen på sol@kerteminde.dk

Ansøgningsfrist: 2. december 2022
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 8. december 2022 fra kl. 10.00.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

w

Kontakt

Sagsbehandler Stine Ossian Fløjborg

65 15 10 94 / 29 32 50 91

stfl@kerteminde.dk

eller

Konstitueret leder Solveig Christiansen

sol@kerteminde.dk

Adresse

Lindøalleen 51

5330 Munkebo

Del denne side