Ny bog hylder alt det særlige ved Kerteminde
En ny smuk bogudgivelse sætter fokus på Kerteminde og omegn i ord og billeder.
Bogen hedder ganske enkelt Kerteminde og den består af 122 fotografier ledsaget af korte, poetiske tekster, der tilsammen indfanger områdets særlige lys, landskab, atmosfære og stemninger.
Kerteminde samler oplevelser og minder og inviterer læseren til at fordybe sig – og måske få lyst til at bo her, blive lidt længere eller vende tilbage.
Udgiver af bogen er journalist Troels Nielsen. Fotograf Steffen Stamp har gennem mere end et år har indfanget områdets mange facetter i billeder.
Bogen præsenterer både by og natur – fra de gamle gader i Kerteminde til de åbne landskaber på Hindsholms og Fyns Hoved. Den skildrer mødet mellem mennesker, mellem land og by, hav og himmel, og de stille øjeblikke, der gør vores egn unik.
Teksterne er på dansk med resuméer på engelsk og tysk, hvilket gør udgivelsen relevant for både lokale og besøgende. Derudover er bogens billeder forsynet med positionsangivelser, så læseren selv kan opsøge motiverne.
Udover bogen lanceres også et udvalg af motiver som plakater.
Bogen sælges lokalt i Kerteminde.
