
Et nyt ansigt er kommet til, og det betyder, at der snart opstarter nye hold hos Grocott Fysioterapi i Langeskov.
Trine Folkmann, som er på sidste del af fysioterapeutuddannelsen, står klar i klinikken hver onsdag mellem klokken 16 og 21. Her kan der bookes tid til behandling og vælges mellem tre forskellige hold, alt efter behov og alder.
Nye forløb
Bootcampen varer ni onsdage fra den 22. oktober til den 17. december klokken 17.30 til 18.30. Der er fokus på puls og styrke, og der rundes af med stræk. Der er plads til otte, og prisen er 700 kroner i Early Bird, derefter 900 kroner.
Rygforløbet kører otte onsdage fra den 29. oktober til den 17. december klokken 16.30 til 17.30. Her arbejdes der med hele kroppen for at få en mere velfungerende ryg. Der er seks pladser. Prisen er 1.300 kroner i Early Bird, derefter 1.625 kroner. Forløbet indeholder en individuel konsultation på en time.
Ungeholdet er for 13- til 25-årige og kører også fra den 29. oktober til den 17. december klokken 18.30 til 20.00. Fokus er på skader i sport og på at komme trygt i gang igen. Der er fem pladser. Prisen er 1.500 kroner i Early Bird, derefter 2.025 kroner. Der følger en individuel konsultation på en time med.
Early Bird-priserne gælder til i dag, mandag den 20. oktober 2025, klokken 18.00.
Tilmelding sker på e-mail til nicolai@grocottfys.dk med navn, e-mail, telefon og hvilket hold der ønskes. Ved børn og unge bruges forældres kontaktoplysninger. Betaling sker først, når holdet er bekræftet. Der kan stilles spørgsmål på 60 86 67 70. Forløbene foregår hos Grocott Fysioterapi og Sundhedshus i Langeskov Centret.