Skip to main content
13. oktober 2022

Nye tiltag skal spare på elforbruget i kommunen

Elpriserne stiger, og de fleste danskere forsøger at spare på energiforbruget. Nu har Kerteminde Kommune også indført nye tiltag, som skal reducere det kommunale forbrug af el og varme over den kommende vinter.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Elpriserne stiger, og de fleste danskere forsøger at spare på energiforbruget. Nu har Kerteminde Kommune også indført nye tiltag, som skal reducere det kommunale forbrug af el og varme over den kommende vinter.

Plan- og Teknik- samt Klima- og Bæredygtighedsudvalget har fortaget mange politiske drøftelser den seneste tid. De har specielt omhandlet kommunens forbrug af el og varme. Udvalgene har fokuseret på, at initiativerne skal have en stor effekt, men uden at det har alt for store gener i det daglige for medarbejdere og borgere.

Mindre gadebelysning og lavere temperaturer

Nogle af tiltagene er anbefalet af regering og regioner, men der er også nye initiativer med lokalt afsæt i Kerteminde Kommune:

– Temperaturen sænkes til 19 grader i alle kommunale bygninger (Daginstitutioner, plejehjem og   botilbud er undtaget).

– Koldt vand ved håndvasken på alle kommunens toiletter.

– Reducering af udendørs belysning omkring kommunale bygninger og el-forbrug i kommunale   bygninger.

– Svømmehallen (Munkebo Idrætscenter) – Saunaen lukkes forsøgsvis vinteren over og   temperatur i varmtvandsbassin (det lille bassin) reduceres fra 33 grader til 31 grader.

– Gadebelysning – i første omgang ventes belysningen i en række områder at starte en time   senere og slutte en time tidligere.

Kommunen håber, at tiltagene vil bidrage til, at hele kommunen kan komme godt igennem vinteren.

Du kan læse mere om, hvordan du selv kan spare på energien på Energistyrelsens hjemmeside om elforbrug, varmeforbrug og energiløsninger i hjemmet og på arbejdspladsen. 

FLERE NYHEDER