Oplev nogle af Danmarks hurtigste løbere på Great Northern
Den 8. marts afholdes Great Northern Elite Run for første gang i Kerteminde, hvor bl.a. nogle af Danmarks hurtigste 5 km-løbere konkurrerer mod hinanden.
8. marts afvikles Great Northern Elite Run for første gang på golfbanen hos Great Northern i Kerteminde, hvor der er mulighed for at opleve nogle af Danmarks hurtigste 5 km løbere, når de konkurrerer om en samlet præmiesum på 12.000 kroner.
Der er præmier til nr. 1, 2 og 3 hos både herrer og damer.
Før vinderen kan løfte pokalen skal han eller hun først gennemføre de 5 km, passere bakken Silent Hill og den teknisk udfordrende rute inden målstregen foran hovedbygningen på Great Northern. Der venter med andre ord et spændende race, hvor intet er givet på forhånd.
