Skip to main content
27. juli 2023

Sommerferie i Kerteminde: sjove og kreative familieaktiviteter

For nogle lakker ferien mod enden, imens andre stadig har en uge eller to at løbe på. Mangler du ferieaktiviteter til den sidste tid, finder du en oversigt her.

Af: Isabella Ravn | Foto:

ANNONCØRBETALT INDHOLD

For nogle lakker ferien mod enden, imens andre stadig har en uge eller to at løbe på. Mangler du ferieaktiviteter til den sidste tid, finder du en oversigt her.

Begynder ferien at give rastløshed hos familiens yngste? Så byder Kerteminde og omegn heldigvis på masser af aktiviteter, der både giver udfordring og underholdning til mange timer uanset alder og præferencer.

Herunder har vi samlet en oversigt med enkelte bud på, hvad en feriedag i Kerteminde kan forløbe med.

Maritim hygge på Kerteminde Bibliotekerne

Sommeren igennem har byens børn produceret massevis af farverige, smukke og finurlige fisk på Kerteminde Bibliotekerne. Har I ikke nået det endnu, så holder workshoppen åben indenfor bibliotekernes betjente åbningstid helt indtil den 11. august.

Fiskene af filt kan laves af alle aldersgruppen. De større børn kan prøve kræfter med at sy en fisk med fyld, der måske kan blive en sød nålepude. De yngste kan dekorere fisk med tuscher og pynt, som herefter kan få en plads på opslagstavlen derhjemme.

Workshoppen er gratis, og der vil være materialer og skabeloner til rådighed.

Læs mere her.

Farveleg hos Johannes Larsen Museet

I anledningen af særudstillingen ”Farvespil. Fynbomalernes palet” hos Johannes Larsen Museet kan store og små denne sommer prøve kræfter med oliemaling i netop fynbomalernes skønne nuancer.

Kom forbi teltet i haven tirsdag, onsdag eller torsdag mellem kl. 11-14 og mal, ligesom de kendte kunstnere gjorde det.

Her får du ikke bare mulighed for at lege med de samme farver, men også for at arbejde med deres flotte motiver, lære deres teknikker og udforske farvernes anvendelse og effekt.

Workshoppen er åben indtil den 10. august, og det er gratis at deltage, når du har betalt entré. Børn og unge under 18 år får gratis entré.   

Læs mere her.

Viking for en dag hos Vikingemuseet Ladby

Skal det være en tand vildere, så inviterer Vikingemuseet Ladby til en række sjove vikingeaktiviteter. Her kan børnene give den gas med bue og pil på skydebanen, kaste med vikingespyd eller dyste med sværd og skjold.

De mere kreative kan besøge lerværkstedet eller snitteboden, og i Dragtrummet kan hele familien klæde sig ud som ægte vikinger. Inde på selve museet kan I tage på Ladbykongens skattejagt eller løse mordgåder.

Nogle aktiviteter varer hele året rundt indenfor museets åbningstid, imens de sæsonbestemte kan opleves mandag-fredag kl. 11-15 indtil den 18. august.

Læs mere her.