Skip to main content
8. januar 2024

To nye ansigter hos BORCH Advokater

Borch Advokater har udvidet deres medarbejderstab med to nye kollegaer i det nye år.

Af: Nete Ploug | Foto: BORCH Advokater

Hos BORCH Advokater bød de efter nytår to nye kollegaer velkomne.

De to nye medarbejdere er advokat Julie Skaarup Bergstrøm og advokatsekretær Helle Petersen. Julie er autoriseret bobestyrer og tager sig primært af arv- og dødsboskiftesager samt køb og salg af ejendomme. Helle har i over 30 år arbejdet som advokatsekretær, og skal bruge de mange års erfaring til bobehandlingsopgaver.

Begge kollegaer skal indgå i BORCH Advokaters specialiserede medarbejderteam, der arbejder med udvalgte dele af privatretten. De får deres daglige gang på kontoret i Svendborg Maritime Erhvervspark, men skal også fagligt være til stede og styrke løsningen af opgaver fra de øvrige lokationer i Rudkøbing, Faaborg, Assens og Nyborg. 

En del af overordnet vækststrategi 

Hos BORCH Advokater har de store ambitioner. De vil øge graden af faglig specialisering uden at gå på kompromis med den lokale tilstedeværelse, som ligeledes skal udvikles. De to nye ansættelser er et led i denne vækststrategi. Begge kollegaer bidrager med deres ekspertise og erfaring, og kan skabe tryghed for Borch Advokaters kunder, der står i en svær situation. 

BORCH Advokater er et moderne full-service advokatkontor med specialiserede advokater inden for erhvervs- og privatret. Virksomheden har kontorer rundt omkring på Fyn, men dækker hele Danmark.