Skip to main content
22. oktober 2025

Ugens bolig er en indflytningsklar perle med alle møbler

Alle møbler, både inde og ude, følger med ved køb af dette eksklusive fritidshus på Røllikevej 8.

Af: Andreas Hjort | Foto: Estate Flemming Thomsen

På en rolig vej, få minutters gang fra Nordstranden i Kerteminde, ligger et eksklusivt fritidshus, der denne uge er udvalgt som ugens bolig hos Estate Flemming Thomsen.

Huset på Røllikevej 8, opført i 2019, fremstår stilrent og minimalistisk med høje lofter og store glaspartier. Den mørke facade spiller flot sammen med det lyse interiør. Med gulvvarme, højvandslukke og kloaktilslutning er huset velegnet til helårsbrug.

Alle møbler medfølger

Husets opholdspunkt er køkken-alrummet med loftshøjde, et Svane-køkken fra 2021 og direkte udgang til en smuk, overdækket terrasse. Højkvalitets pergo-gulve gennemløber hele boligen og skaber en harmonisk sammenhæng. Soveværelset er enkelt indrettet med glasdøre, og ved siden af fører en stige op til en hems, der kan fungere som ekstra soveplads.

Bryggerset rummer vask, fryser og god opbevaring samt adgang til haven. Badeværelset er moderne med væghængt toilet, bruseniche med glasafskærmning og et stilrent vaskemøbel fra Vipp.

Alle møbler – både ude og inde – indgår i handlen.

Udsigten til åbne marker samt nærheden til vandet, bylivet og kulturelle tilbud gør dette fritidshus til et særligt attraktivt valg.

Boligfakta:
  • Boligareal: 67 m²
  • Stue/Værelser: 1/1
  • Bygget/Ombygget: 2019/2023
  • Grundstørrelse: 523 m²

Pris: 3.895.000 kr.

Læs mere om boligen på Estates hjemmeside eller ring til Estate Flemming Thomsen på tlf. (+45) 65 31 44 40 og bestil en fremvisning.