Fra sin base i Kerteminde arbejder Mettelise Boel Fincks især med virksomheder, arbejdspladser, skoler og institutioner. Her bruger hun klangskåle til at skabe sanselige forløb, hvor deltagerne får mulighed for at sænke tempoet og rette opmærksomheden mod kroppen og øjeblikket.
En pause i arbejdslivet
Virksomheder og arbejdspladser er et centralt fokusområde for Mettelise. Her tilbyder hun sessioner og forløb, som blandt andet kan indgå i teamdage, medarbejderdage, workshops eller andre aktiviteter med fokus på trivsel og fællesskab.
Arbejdet med virksomheder hænger også sammen med hendes egen baggrund. Mettelise er produktionsingeniør og tidligere leder og kender derfor selv til et arbejdsliv med ansvar, forandringer og højt tempo.
Målet er at skabe et afbræk fra en arbejdsdag, hvor deadlines, opgaver og mange indtryk ofte fylder. Klangskålene bruges som redskab til at skabe en ramme, hvor deltagerne kan sænke tempoet og være mere til stede.
Sanselige forløb for børn og unge
Mettelise arbejder også med skoler og institutioner, hvor klangen bruges som en sanselig oplevelse for børn og unge, som blandt andet kan foregå i skoleklasser, børnegrupper, specialtilbud eller som en del af temadage.
Her er fokus ikke på at præstere eller gøre noget bestemt. Børnene og de unge får i stedet mulighed for at lytte, mærke og være til stede i oplevelsen.
Et rum, hvor tempoet får lov til at falde
Mettelise tilbyder desuden individuelle klangsessioner, åbne klangmeditationer og private arrangementer for eksempelvis vennegrupper og mindre fællesskaber. Fælles for de forskellige tilbud er ønsket om at skabe et rum, hvor der for en stund kan skrues ned for hverdagens tempo. Formen varierer, men udgangspunktet er det samme: at bruge lyd og vibrationer til at skabe en anderledes pause fra de mange indtryk og krav, der ofte fylder hverdagen.
Med sin erfaring fra erhvervslivet og sit arbejde med klang har Metteliseskabt en virksomhed, hvor struktur og sanselighed mødes, og hvor der er plads til at stoppe op et øjeblik.
Kontakt Mettelise Boel Fincks
Telefon: 23 39 46 54
E-mail: info@metteliseboelfincks.dk
Hjemmeside: metteliseboelfincks.dk