Skip to main content

SailExtreme i Kerteminde

Skal du se med, når 750 dygtige unge skal konkurrere på havet? Så kom ned til Kerteminde Marina, når SailExtreme kommer til byen.

Af: Anders Jørgensen | Foto: Unsplash

Til maj er der igen SailExtreme i Kerteminde. 750 sejlere besøger byen til Skandinaviens største ungdomsstævne for optimistjoller, hvor 400 joller skal dyste på seks baner i den inderste del af Kerteminde Bugt.

150 officials skal stå for, at arrangementet bliver en succes for både sejlere og publikummer, og der ventes flere nationer til stævnet i Kerteminde. Det forventes også, at op imod 2000 forældre og søskende vil være med til at præge den festlige stemning i Kerteminde Bugt, Kerteminde By og på Kerteminde Marina.

Information
Dato 18/05/2024 - 19/05/2024
Arrangør Kerteminde Marina og Kerteminde Sejlklub
Adresse Marinavejen 2
Postnummer 5300
By Kerteminde